Bilka lancerer ny intelligent app
Med en ny app, der guider kunderne individuelt rundt til vareområderne, vil Bilka lette indkøbsturen for blandt andet mænd og børnefamiler.
Travle familier får nu hjælp til at planlægge indkøbene, og samtidig gennemføre indkøbsturen hurtigere end normalt uden at fare vild i varehuset.
Appen fungerer nemlig som en indkøbsseddel, der opdeles automatisk i varekategorier, og listen tilpasser sig turen rundt i netop det Bilka-varehus, som kunden vælger som sin favorit. Den viser også, når Bilka kører tilbud på f.eks. Trofasts foretrukne hundemad eller de bedste bleer til Junior, hvis man ønsker at få besked om det.
Huskesedlen kan derudover deles mellem alle i husstanden via f.eks. sms eller mail.
Mænd kan ikke finde vej
Baggrunden for den nye app er ifølge Bilka blandt andet, at turen rundt i varehusene opleves som værende besværligt for nogle kundegrupper.
- Vi har foretaget en række brugerundersøgelser, som indikerer, at en del kunder - særligt mænd - fravælger at købe ind i Bilka, fordi de mener, at det er svært og tidskrævende at finde varerne. Samtidig ved vi, at især børnefamilierne har en travl hverdag, hvor indkøb ofte skal overstås i en fart. Med den nye app kan vi hjælpe kunderne med at spare tid og finde de bedste tilbud, fortæller Hannu Vangsgaard, der er digitalchef i Dansk Supermarked.
LÆS OGSÅ: Ny app gør dine kunder til eksperter
Gennem workshops og tests med bl.a. børnefamilier har Bilka fået input til, hvad der gør det attraktivt at handle i Bilka.
- Vi ved, at især kvinder har stærke præferencer, når det kommer til fødevarer og produkter inden for personlig pleje og rengøring fx shampoo, tandpasta og vaskepulver. Derfor kan indkøbslisten deles mellem alle husstandens indkøbere, så alle kan se og redigere i den samme liste. På den måde er der er ingen undskyldning for at glemme noget eller komme hjem med det forkerte, siger Hannu Vangsgaard.
Favorittilbud og arrangementer
Den intelligente app husker også, hvilke varer, der oftest bliver tastet ind på huskesedlen, og gør så opmærksom på, hvis et produkt på indkøbslisten kommer på tilbud.
- Skriver du fx ”jordbærmarmelade” på listen, og Bilka har tilbud på det, så kommer der en ”se tilbud”-markering ud for ordet, som viser, hvilket mærke, og hvilken pris varen sælges til i den pågældende uge, fortæller Hannu Vangsgaard.
Bilkas tilbudsavis kan også læses i app’en, og varene i avisen kan nemt føres direkte over på indkøbssedlen. Desuden holder Bilka øje med konkurrenternes priser, og hvis et af Bilkas tilbud bliver slået af en konkurrent, så sænker Bilka prisen tilsvarende, hvilket også vil fremgå af appen.
Bilka-varehusene afholder ofte arrangementer for hele familien – alt fra smagsprøver og aktiviteter med Bilka-Ulven til cirkus, besøg af sportsstjerner og vinsmagning.
- Appen giver overblik over aktiviteterne i ens foretrukne varehus, og de informationer kan man gemme i sin kalender. På den måde bliver man også mindet om, når der er en ekstra god grund til at tage på indkøb i Bilka, mener Hannu Vangsgaard.
Bilka's nye app er lige nu tilgængelig iPhone 4+ og iOS 7.0+, og kan også benyttes på iPad. Bilka forventer at lancere en udgave til Android i august 2014.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter