Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Bilka åbner netbutik i varehus





Tuesday den 12 May 2015 kl. 09:15 af: Lise Møller Schilder

Det bliver nu muligt at handle flere varer på nettet i Bilkas varehus i Tilst. Kæden tror på, at omnichannel er fremtiden.

Omnichannel er det nye sort indenfor detailhandel. Derfor afprøver Dansk Supermarked nu et nyt koncept, som lægger vægt på at kombinere netbutikker og fysiske butikker.

Bilka i Tilst kommer nemlig til at få et særligt område, der er indrettet til, at kunderne kan shoppe på nettet gennem de iPads, der er opstillet på området. Og kunderne kommer ikke til at shoppe alene, for Bilka stiller personale til rådighed i området, der kan vejlede kunderne. Det skriver Dansk Supermarked i en pressemeddelelse.

- I varehuset har vi måske plads til at udstille fem sofaer. Griber kunderne i stedet iPad’en ude i huset, får de pludselig mulighed for at vælge mellem 60 forskellige sofaer, siger Kenneth Nielsen, der er direktør for E-commerce & Digital hos Dansk Supermarked

 
Uendeligt mange varer

Kenneth Nielsen understreger, at der kan være fordele i en kombinations-løsning, fordi det åbner op for at udstille de 20.000 varer, der ligger på Bilkas webshop.

- Den digitale butik komplementerer det i forvejen store sortiment, og her har vi mulighed for at tilbyde kunderne uendeligt mange produkter inden for hver varegruppe, siger Kenneth Nielsen.


Inspiration fra udlandet

Bilkas inspirationskilde kommer fra udlandet, hvor detailkæden Argos blandt andet har oprettet butikker helt uden varer, men hvor det i stedet er muligt at bestille varerne gennem butikkerne. Også detailkæden Sainsbury planlægger at etablere en netbutik i butikken, ligesom at Apple også er ved at omstille deres butikker til handel på nettet.

- Det her er grænselandet, hvor vi skaber synergi mellem de fysiske dagligvarebutikker og nethandel, som giver kunderne en anderledes indkøbsoplevelse med adgang til uendeligt mange varer, siger Kenneth Nielsen.

Indtil videre tester Bilka dog kun konceptet i Tilst. Bagefter besluttes det, om det skal udbredes til de 17 andre butikker i Danmark.

LÆS OGSÅ: Bilka fortsætter konceptombygninger

 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD