Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Bilka åbner første døgnbutik

Foto: Dansk Supermarked Group



Afstemning

Er det godt med døgnåbne dagligvarebutikker?

Ja, det er både godt for butikker og kunder
 
Ja, men det er kun godt for butikkerne
 
Ja, men det er kun godt for kunderne
 
Nej, det er ikke godt for hverken butikker eller kunder
 
Ved ikke
 
Friday den 11 December 2015 kl. 08:37 af: Søren Duran Duus

Dansk Supermarked Group fortsætter med at satse på døgnbutikker. Nu åbner landets første Bilka-døgnbutik, mens Netto lige har åbnet endnu en 24-timers-butik.

Kampen om dagligvarekunderne bliver nu intensiveret.

Således åbner Dansk Supermarked Group i dag, fredag den 11. december, Danmarks største døgnbutik. Det sker, når varehuset Bilka i shoppingcentret Field’s på Amager nu holder dørene åbne 24 timer i døgnet.

Det er ikke kun omsætning, der får Bilka til at forsøge sig med døgnåbent, for det kræver ressourcer og hænder at lukke en stor forretning ned hver aften og starte op igen hver morgen, forklarer Bilkas direktør, Mark Nielsen.

- Vi vil gerne imødekomme de kunder, som har behov for at handle på skæve tider af døgnet, og på baggrund af de erfaringer, som Netto har fået fra deres døgnåbne butikker, så undersøger vi nu, om det ikke også kan fungere i Bilka i Field’s, som er det varehus med den bedste placering til formålet, siger Bilka-direktøren i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Lokal butik havde stor succes med døgnåbent

Næsten en døgnbutik

Mark Nielsen fremhæver, at erfaringerne fra tre døgnåbne Netto-butikker i Aarhus, København og Kgs. Lyngby viser, at der også driftsmæssigt er fordele ved at holde butikken kørende om natten. På den måde kan man udnytte de rolige nattetimer til optælling og vareopfyldning – samtidig med at kunderne får mulighed for at handle, når det passer dem.

- I de fleste udenlandske storbyer er det muligt at købe ind på alle tider af døgnet, og København bør ikke være nogen undtagelse. Vi er sikre på, at mange vil sætte pris på at kunne handle, når det passer dem bedst, siger Mark Nielsen.

Under testperioden bliver bemandingen i Bilka i Field’s i de sene timer varetaget af nuværende medarbejdere, som har sagt ja tak til muligheden for at tage nattevagter. Derudover har Bilka ansat faste vagter i varehuset om natten.

Selvom Bilka i Field’s nu er en døgnbutik, så lukker varehuet ved midnat den 23. december og fortsætter med døgnåbent igen fra 27. december klokken 08.00.

Netto med flere døgnbutikker

Netto, der ligesom Bilka, drives af Dansk Supermarked Group, skruer også op for mængden af døgnåbne butikker.

Torsdag åbnede Netto en helt ny butik på Frederiksberg, som også er døgnåben. Derudover bliver Netto på Tårnby Torv i Kastrup til en 24-timers-butik fra 2. januar.

Discountkæden begyndte i december 2014 at holde døgnåbent i de tre første butikker.

LÆS MERE I: Netto vil holde åbent 24 timer i døgnet



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD