Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Bianco-reklame om ligestilling vækker forargelse

Foto: detailfolk.dk



Thursday den 26 January 2017 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

En reklame for Bianco, som tager ligestillingsdebatten op, har fået massevis af brugere på de sociale medier til at protestere. Se den her.

Når man blander kønsdebatten ind i sin markedsføring på de sociale medier, træder man samtidig ind i et minefelt. Det kan skomærket Bianco nok skrive under på.

Efter de lagde en ny reklamefilm ud på Facebook, har det nemlig givet anledning til kritik fra rigtig mange brugere, som ikke bryder sig om den måde, feminisme og ligestilling bliver brugt til at sælge sko på.

I reklamen siger en kvindestemme blandt andet: “Lad os sætte et nyt mål. Fra nu af er ligeløn ikke nok - kvinder har brug for mere,” og at det simpelthen er dyrere at være kvinde, fordi "mænd ikke skal have et nyt sæt tøj til hver sæson." Budskaberne har fået mange utilfredse brugere til tasterne på både Facebook og Youtube.

- Kan I slet ikke se problemet i, at I laver en reklame, som benytter sig af kønsstereotyper til at sælge sko i ligestillingens navn? For at citere jer selv: "It seems most women are not even angry about it - but we should be," lyder en typisk kommentar på Facebook, hvor opslaget var blevet delt 3827 gange onsdag eftermiddag. Mange har dog også liket videoen.

Bianco: Vi laver reklamer med kant

Selvom Bianco står ved deres reklame, tager de stadig kritikken til efterretning. Sådan lyder meldingen fra virksomhedens marketingskoordinator, Anne Rahbek Petersen, som mediet Bureaubiz har interviewet om sagen.

- Bianco har jo aldrig været et brand, der var bange for at have holdninger. Bianco har en tradition for at lave reklamer med lidt mere kant end andre fashion brands, og vi har tidligere kommenteret på både finanskrisen og global opvarmning, siger hun og fortsætter:

- Formålet har ikke været at støde nogle befolkningsgrupper, men gennem humor og kant at sætte fokus på ligeløn. Den del synes vi, at vi har løftet fint, siger hun til Bureaubiz, som også fortæller, at reklamebureauet bag videoen er overraskede over mængden af omtale.

Se videoen her og bedøm selv:

LÆS OGSÅ: Trods opkøb viser Bianco stadig blodrøde tal



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD