Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Bestseller går frem

Foto: detailfolk.dk



Friday den 28 November 2014 kl. 05:40 af: Freja Thorbech

Bestseller runder en omsætning på 20 milliarder, mens bundlinjen vokser med 21 procent, viser modegigantens årsregnskab.

Der bliver langet flere varer over disken og føjet ekstra til bundlinjen hos Bestseller.

Den danske modegigant har netop fremlagt et årsregnskab, der melder om en omsætning, der stiger med 5 procent siden sidste år og runder 20 milliarder kroner. På bundlinjen stiger resultatet før skat med hele 21 procent til 1,7 milliarder kroner.

Og det er positivt på et krævende marked, mener adm. direktør Anders Holch Povlsen. 

- Gennem skærpet fokus på vores drift og grundet et endnu tættere samarbejde med vores kunder og samarbejdspartnere har vi formået at skabe vækst og bedre resultater i et udfordrende marked, siger han i en udtalelse.

Dermed er der mere tilfredshed at spore hos modemilliardæren end sidste år, hvor han langt var langt fra tilfreds.

LÆS OGSÅ: Bestseller leverer utilfredsstillende regnskab

Større sammenhæng mellem off- og onlinekanaler

Bestsellers e-handel bidrager i større og større grad til den positive udvikling. Og samspillet mellem online- og offline-aktiviteter er mere afgørende end nogensinde for den danske modegigant. 

- Vi vil lægge en endnu større indsats i at sikre, at vi er blandt vinderne på e-commerce. Vores mål er, at de digitale muligheder bliver en større del af Bestsellers DNA, og at koblingen imellem de fysiske butikker og vores online-aktiviteter i endnu højere grad bliver en selvfølge, siger Anders Holch Povlsen.

På trods af de positive takter fra sidste år, er dette regnskabsår dog ikke startet så godt. 

- De første måneder af indeværende regnskabsår har ikke levet op til vores forventninger, selvom der også er mange positive tendenser. Vi arbejder på flere tiltag for at indhente noget af det tabte, og når vi kigger fremad, er der mange uudnyttede muligheder, siger Anders Holch Povlsen.

Bestseller har en egenkapital på 9,5 milliarder kroner.

LÆS OGSÅ: Bestseller i milliardopkøb



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD