Arnold Busck konkurs: Lukker alle butikker
Arnold Busck A/S
- Arnold Busck åbnede sin første boghandel i 1896.
- Inden konkursen havde kæden 31 fysiske butikker på landsplan og en butik på nettet.
NØGLETAL
Omsætning (t.kr.)
2018/19: 316.530
2017/18: 329.249
2016/17: 346.172
Årets resultat
2018/19: (14.282)
2017/18: (2.133)
2016/17: 17.210
Kilder: Arnold Busck
Det har ikke været muligt at finde en vej gennem coronakrisen, lyder det fra Arnold Busck. Alle butikker lukker.
Boghandlerkæden Arnold Busck har indgivet en konkursbegæring til Skifteretten. Det er sket “med blødende hjerte” fremgår af en pressemeddelelse mandag eftermiddag.
- Likviditeten er sluppet op. Så kort kan det siges. COVID-19-nedlukningen har gjort det umuligt at holde virksomheden kørende. Vi har gjort alt, der står i vores magt for, skriver virksomheden.
Arnold Busck har søgt om lønkompensation og hjælp til at dække faste omkostninger gennem regeringens hjælpepakker, men boghandlerkæden har endnu ikke modtaget en udbetaling.
- Disse hjælpepakker ville imidlertid under alle omstændigheder ikke kompensere Arnold Busck for de meget store tab, som er blevet påført under COVID-19, skriver virksomheden og fortsætter:
- Havde Arnold Busck haft mere likviditet at stå imod med, havde situationen måske været en anden, men det har virksomheden desværre ikke, hvilket blandt andet skyldes en for virksomheden ødelæggende proces omkring implementering af et nyt ERP-system for nogle år siden.
Et langt it-mareridt
I de seneste to årsrapporter fra Arnold Busck lider nøgletallene under implemteringen af et nyt it-system.
På grund af det nye it-system har butikkernes kasseapparater i perioder været så ustabile, at medarbejderne har haft svært ved at gøre deres arbejde. Andre centrale opgaver som varebestilling, varemodtagelse og lagerhåndtering har også været mærket af problemerne.
I 2018/19 endte Arnold Busck med at tabe 14,3 millioner kroner på bundlinjen, mens omsætningen på 316,5 millioner ikke kunne holde niveau med året før.
- Ibrugtagningen af et IT system, der ikke har fungeret som aftalt med leverandøren, har fyldt uendelig meget i dette regnskabsår, udtalte Helle Busck Fensvig i en pressemeddelelse sidste år. Hun er administrerende direktør for Arnold Busck.
- Jeg er selvfølgelig meget ærgerlig over vores resultat, men jeg er imponeret over, at vores medarbejdere har stået det enorme pres igennem. Den situation, vi har været i, har været helt forfærdelig, og vi har betalt en meget høj pris, fortsatte hun.
LÆS OGSÅ: It-mareridt fortsætter: Arnold Busck taber millionerTilføj
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter