Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Arbejdsmiljø: Dårlige chefer er den største årsag til mistrivsel

Foto: detailfolk.dk



Afstemning

Hvordan er det psykiske arbejdsmiljø på din arbejdsplads?

Overvejende godt
 
Overvejende dårligt
 
Ved Ikke
 
Monday den 24 August 2015 kl. 15:20 af: Søren Duran Duus

Over halvdelen af danskere mener, at dårlige chefer gør det surt at gå på arbejde, viser ny undersøgelse om psykisk arbejdsmiljø.

Hele 56 procent af danskere forklarer, at dårlige chefer er den største årsag til mistrivsel på arbejdspladsen. 

Det viser en ny undersøgelse om psykisk arbejdsmiljø.

Undersøgelsen, som HK har fået foretaget blandt knap 2.000 danskere gennem Epinions Danmarkspanel, viser endvidere, at 26 procent af danskerne har oplevet mobning på deres arbejdsplads, og at 11 procent af danskerne har været sygemeldt på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø.

- Vi ved, at dårligt psykisk arbejdsmiljø i sidste ende kan føre til sygemeldinger. Derfor er det enormt vigtigt at være opmærksom på problemer som mobning, lav social støtte, lav indflydelse og høje krav i arbejdet, så der kan gribes ind i tide, siger arbejdsmiljøforsker Malene Friis Andersen, ph.d. og autoriseret psykolog fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

LÆS OGSÅ: Kampagner skal fremme arbejdsmiljøet i detailbranchen

Forebyggelsen starter ved chefen

Ifølge arbejdsmiljøforskeren er det derfor vigtigt, at virksomhederne pålægges at få mere rådgivning om psykisk arbejdsmiljø, om mobning og om, hvordan man undgår, at ansatte går ned med stress. Og så foreslår HK, at man udvikler en 'stresspakke', så stressramte hjælpes hurtigt tilbage i job.

- Forebyggelsen starter ved chefen, men det er vigtigt, der bliver taget hånd om dem, der, trods alle gode hensigter, alligevel går ned med stress. På samme måde som man har hjertepakker og kræftpakker, bør der findes stresspakker til stressramte, siger Mette Kindberg, der er næstformand i HK.

- Godt psykisk arbejdsmiljø er noget, vi skaber sammen. Det handler om at arbejde sammen, om at have tillid til hinanden og om at føle sig retfærdigt behandlet. Ledelsen har det overordnede ansvar, siger Mette Kindberg i en pressemeddelelse.

Medarbejdere kan bidrage til et bedre arbejdsmiljø ved at være opmærksom på kolleger og sige fra og bakke op, når man oplever problemer.

LÆS OGSÅ: Ny hjemmeside sætter fokus på psykisk arbejdsmiljø i detailbranchen

To kampagner søsat i detailbranchen

Som detailfolk.dk skrev i juni, skal to kampagner styrke arbejdsmiljøet i detailbranchen.

BAR Handel, der er et samarbejde mellem arbejdsgivere og fagforbund, har til formål at bistå detailbranchens virksomheder med information og vejledning om arbejdsmiljø.

Chefkonsulent i Dansk Erhverv og en af de to partskonsulenter i BAR Handel, Anne-Marie Røge Krag, vurderer, at arbejdsmiljøet er noget, der bliver taget seriøst i detailbranchen.

- Rigtig mange af de store detailkæder arbejder meget struktureret med deres arbejdsmiljø. Det, jeg hører, er, at de tager det alvorligt og tager hånd om det. Selvfølgelig kan der være en svipser engang imellem, men det er ikke, fordi man bare lader det ligge og flyde så at sige, siger Anne-Marie Røge Krag og fremhæver, at Netto tidligere på året vandt Arbejdsmiljørådets pris inden for kategorien psykisk arbejdsmiljø.

LÆS MERE I: Kampagner skal fremme arbejdsmiljøet i detailbranchen



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD