Apple vil ikke have kunder der ligger i kø
Nu skal det være slut med soveposer og termokander foran Apples butikker, når et nyt produkt ser dagens lys.
Siden 2007 har hver eneste nye produkt fra Apple traditionelt været ledsaget af rigtig mange mennesker, der har ligget i kø foran butikkerne for at være de første til at købe det nye produkt.
Men det ønsker Apple nu at lave om på. Det skriver Business Insider, der har fået fat i en intern mail fra Apple.
- De dage, hvor vores kunder skal ligge i kø og krydse fingre for at få et produkt er overstået, skriver Apples retail-chef Angela Ahrendts i et internt notat, som er sendt til Apple butiksansatte.
Produkter skal bestilles på nettet
Angela Ahrendts understreger, at kunderne nu skal vide præcis hvornår og hvor produkterne ankommer, og så skal de primært bestilles over nettet.
- Det er en væsentlig ændring i vores tankegang, og vi har brug for din hjælp til at få det til at ske. Fortæl dine kunder vi er mere tilgængelige online, og vis dem, hvor nemt det er at bestille. Du vil gøre deres dag meget bedre, skriver Angela Ahrendts ud til de butiksansatte.
Apple-ur kan ikke fås i butikken
Meddelelsen kommer, mens mange kunder går og venter på det nye Apple-ur. Men de skal ikke regne med, at de kan gå ind i en Apple-butik for at anskaffe sig et.
I Storbritannien vil det kun være muligt at skaffe et Apple-ur ved at bestille det online. Kunderne kan dog gå ind i butikkerne og bede personalet om at bestille uret, hvorefter butikken får noget kredit for salget.
I USA vil man kunne prøve det i en butik, men det vil kun ske, hvis man har lavet en aftale i forvejen. Det skyldes, at uret måler puls og hjerterytme, og den funktion kan blive forstyrret, hvis der er mange, der prøver urene.
Apple oplyste i en pressemeddelelse den 9. marts, at Apple-uret vil kunne købes i ni lande fra den 24. april. Det gælder blandt andet Frankrig, Tyskland og Storbritanien, men ikke Danmark.
LÆS OGSÅ: Det vidste du ikke om Apples butikker
Læs hele artiklen på Business InsiderFlere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter