Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Anklage: Røvere forsøgte at dræbe butiksansat

Foto: morguefile.com



Thursday den 13 November 2014 kl. 08:34 af: Newspaq

To mænd står ved retten i Glostrup anklaget for at ville dræbe en butiksansat under et røveri. Sagen indledes i dag.

Et røveri i en Rema 1000-forretning i Albertslund udviklede sig sidste år til en livsfarlig og blodig forbrydelse.

Lillejuleaften blev en ansat i forretningen stukket flere gange i ryggen med kniv, så han var i fare for at dø.

Nu er to unge mænd i en nævningesag ved Retten i Glostrup anklaget for at ville dræbe den ansatte, der er i 40'erne. Sagen indledes torsdag.

Med stor kraft stak de manden i ryggen med en kniv, påstås det. Hans ene lunge klappede sammen, ligesom han fik gennemskåret en pulsåre, hedder det i anklageskriftet.

Få øjeblikke tidligere var to maskerede røvere kommet ind i forretningen.

Først fik den ansatte sprøjtet peberspray i ansigtet, ligesom røverne stak ud efter ham med en kniv. Flere kunder skreg op, og den ansatte gjorde modstand.

Da han derefter ville tilbageholde de to i forretningens indgangsparti, stak de ham flere gange i ryggen, fremgår det.

Tiltalte nægter sig skyldige

Begge de tiltalte nægter sig skyldige i drabsforsøg og røveri. Den ene, der var 17 år dengang og nu er blevet 18, er også anklaget for andre røverier.

Han erkender kun medvirken til et enkelt gaderøveri, oplyser hans forsvarer, advokat Mette Grith Stage.

Hendes klient er født her i landet og er tyrkisk statsborger. Men forbrydelserne er så grove, at anklagemyndigheden også ønsker at få ham udvist af Danmark.

Blandt andet skal han have givet en økse til to piger, som derefter skulle begå gaderøverier.

Senere skal han havde taget et så hårdt kvælertag på den ene piges hals, at hun ikke kunne tale eller trække vejret og derefter besvimede.

En stribe vidner skal afhøres under nævningesagen. Den strækker sig over otte dage, før dommen ventes afsagt.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Sådan forebygger du bedst røveri i butikken



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD