Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Ambitiøs virksomhed med Holch Povlsen på holdet skifter navn

Adm. direktør i Sprii, Christian Vester. Foto: PR.




Monday den 4 September 2023 kl. 11:58 af: Kristian Holgersen

I jagten på at skabe en global forretning skifter dansk platform for liveshopping navn.

På ganske kort tid har danske ELISA - Easy Live Sales stablet en stor forretning på benene ved at tilbyde en platform for liveshopping.

Interessen for liveshopping bliver ved med at vokse, og derfor har virksomheden nu besluttet at skifte navn til Sprii.

Navneskiftet er en del af en international satsning, men det skal også signalere, at virksomheden kan mere end liveshopping, fortæller adm. direktør Christian Vester.

- Liveshopping har udviklet sig i raketfart, og det samme har vi som virksomhed og koncept, udtaler han i en pressemeddelelse.

- Derfor har vi brug for et mere repræsentativt navn: Sprii. Med Sprii signalerer vi, at vi er mere end blot en liveshopping-platform: Vi er en global one-stop-hub, der er synonym med levendegørelsen af e-handel, og som med vores løsninger fører an i et paradigmeskift for liveshopping og den moderne e-handel, udtaler Christian Vester.

Navnkundige Anders Holch Povlsen, som står bag modekoncernen Bestseller, ejer en del af Sprii gennem selskabet Heartland.

Mange bruger liveshopping

Under coronakrisens nedlukninger skulle der tænkes i nye baner, og det fik mange virksomheder i detailbranchen til at give sig i kast med liveshopping.

Mens nedlukningerne ikke længere er aktuelle, så fortætter liveshopping med at blive mere populært, viser tal fra Dansk Erhverv.

I juni havde en ud af fem danskere nemlig gjort brug af liveshopping inden for de seneste tre måneder. For et år siden var tallet blot 15 procent.

- I starten var det mest mindre butikker, der gjorde brug af liveshopping, men i dag er særligt de store detailbutikker i gang. Det er unikt fænomen, som udvikler sig i en fart, jeg ikke har set tidligere, siger Niels Ralund, e-handelsdirektør hos Dansk Erhverv.

Når forbrugerne bliver spurgt om, hvorfor de liveshopper, svarer 34 procent, at det er på grund af events og tilbud, som man ellers ville gå glip af. Lidt færre - 30 procent - fremhæver, at det er sjovt og underholdende, mens 22 svarer, at de ikke har tid til at komme ned i den fysiske butik.

LÆS OGSÅ: Fremtidens store salgskanal har fået Holch Povlsen til lommerne



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD