Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Afviser kunstigt åndedræt efter ny kapitalindsprøjtning

Foto: Aldi.dk



Tuesday den 19 November 2019 kl. 10:20 - Kilde: Finans

For fjerde gang på kort tid får discountkæde ekstra millioner pumpet op fra ejerne i Tyskland, som stadig tror på projektet.

Discountkæden Aldi, der kæmper hårdt på at knække koden til det danske marked, har fået en kapitalforhøjelse svarende til 300 millioner kroner.

Det skriver flere medier, herunder Finans, på baggrund af oplysninger fra cvr-registeret.

Pengene kommer fra moderselskabet i Tyskland, som flere gange været på banen med økonomisk støtte. I foråret blev der sendt 300 millioner kroner afsted til den danske del af forretningen, som i perioden forinden havde fået yderligere to portioner af hver 200 millioner.

Strømmen af penge er et udtryk for, at de tyske ejere støtter op om den ekspansion og modernisering, som lige nu er undervejs i kæden. Det forklarer pressechefen for Aldi Danmark til BT.

- Det er mange penge, det er rigtigt, men det her handler om, at vores ejere vil gøre en forskel på det danske marked, siger Kristian Jessen til avisen.

- Det er ikke kunstigt åndedræt, det handler om, at vi skal positionere os bedre på det danske marked, fortsætter han.

De tyske ejeres tro på projektet bliver meget godt beskrevet af topchefen, Finn Tang. I et Børsen-interview fra sidste år siger han, at “ når vi har brug for pengene, så har vi en hotline, vi kan ringe til og fortælle om planerne.”

Stor ekspansion

Efter flere års krise er Aldi i gang med en revitalisering, som inkluderer flytninger og moderniseringer af den eksisterende del af kæden, mens der også er planer om at åbne 60 helt nye butikker.

- En forandringsproces i den størrelse koster penge, og vi forventer heller ikke, at transformationen vender udviklingen lige foreløbigt, sagde Finn Tang i en pressemeddelelse fra maj.

- Men vores tiltro til den omstilling, vi er i gang med på den lange bane, er stor - og Aldi står klar til fremtidens detailmarked, fortsætter han.

Senest har Aldi Danmark oprettet en stilling som ejendoms- og udviklingsdirektør til formålet. Første mand på posten bliver Lars Winther, som tidligere har haft et lignende job hos Dagrofa.

LÆS OGSÅ: Så mange millioner tabte Aldi i 2018

Læs hele artiklen på Finans


Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD