Tidligere kæde dukker op som varemærke i Lidl
Efter et stykke tid under radaren bliver konkursramt butikskæde ført videre som brand. Ny aftale med Lidl er på plads.
Senere i maj bliver mere end 40 nye produkter sat på hylderne i Lidl. De er fra firmaet Landmad, som tidligere var en kæde af gårdbutikker.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Lidl og en artikel i Landbrugsavisen.
Varerne stammer fra lokale producenter og har tidligere kun været at finde i specialbutikker. Det passer godt til strategien i Lidl.
- Vi er meget stolte af samarbejdet med Landmad, siger Mikko Forsström i pressemeddelelsen. Han er CCO - driftsdirektør - i Lidl.
- I Lidl vil vi redefinere dansk discount, og det gør vi blandt andet ved løbende at udvide vores store udvalg, fx med Landmad-serien, der vil udgøre nogle af de bedste, danske madvarer i vores butikker, siger han.
Gik efter 50 butikker
Landmad var tidligere en hel kæde af butikker, hvor kunderne kunne finde lokale råvarer fra oplandets gårde.
Den første butik åbnede i 2013, og tre år efter var tallet oppe på fem selvstændige butikker. Til Detailfolk luftede stifteren - Louise Dolmer - dengang ambitioner om at nå helt op på 50 i 2020.
I stedet gik Landmad konkurs i 2017. Selskabet blev købt af ejerkredsen bag De 5 Gaarde, der opsagde franchiseaftalerne med de sidste butikker.
Siden har Troels Holch Povlsen fået det fulde ejerskab.
- I Lidl har vi en kompetent og ikke mindst ambitiøs samarbejdspartner, som er på vej frem, og som har modet til at følge nye tendenser, siger Jeppe Kvorning i pressemeddelelsen fra Lidl. Han er administrerende direktør for Landmad og har en fortid i Bestseller.
- Deres landsdækkende butiksnet er det perfekte udgangspunkt for os til at udbrede danskernes kendskab til Landmad og nemt få produkterne med hjem i køkkenet, fortsætter han.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter