Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Afviser Black Friday - laver kampagne med DBA i stedet

Foto: detailfolk.dk



Monday den 25 November 2019 kl. 09:30 af: Kristian Holgersen

Endnu en gang nægter IKEA at hoppe med på Black Friday-vognen. I stedet går boliggiganten i luften med en usædvanlig kampagne.

Selvom der stadig er en lille håndfuld dage til Black Friday, så har flere butikker allerede skudt deres kampagner i gang.

Det gælder også i IKEA - konceptet for den amerikanske udsalgsdag er bare vendt på hovedet gennem et lidt usædvanligt samarbejde.

På den danske IKEA-hjemmeside bliver kunderne mødt med et banner, hvor der ganske vist står Black Friday. Men nedenunder dukker logoet fra Den Blå Avis frem sammen med ordene “Ivar fundet på DBA, 375 kroner.”

Ved at klikke på banneret bliver kunderne sendt videre til DBA.

- IKEA tager heller ikke del i Black Friday i år, da vi synes, at vi som virksomhed har et ansvar, siger Elefteria Cromlidou til Berlingske. Hun er commercial manager for IKEA Danmark.

- Vi slår i stedet et slag for genbrug, for det er afgørende, at vi alle tager den tanke til os med det pres, vi ser på Kloden nu. Vi håber, at kampagnen vil få folk til at overveje at købe brugt på fredag, hvis de mangler noget nyt til hjemmet, fortsætter hun.

Kan skade tilliden

I Danmark har IKEA gennem flere år forholdt sig kritisk til Black Friday og de mange andre udsalgsdage, der efterhånden fylder godt ud i kalenderen.

- Den massive tilbudsstrøm udfordrer en af grundpillerne i et sundt forhold mellem køber og sælger: tillid, skrev salgschef Markus Ekewald i en pressemeddelelse sidste år.

- For hvis forbrugerne kommer i tvivl om, hvorvidt de bliver ført bag lyset resten af året, hvor varen har en anden pris, har vi som branche et problem, fortsatte han.

Modsat de fleste andre aktører i detailhandlen, har IKEA valgt også at droppe januarudsalget.

LÆS OGSÅ: Ny Ikea-kollektion hvirvler en shitstorm op



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD