Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Ikea-direktør samler endnu et rekordregnskab

Foto: detailfolk.dk



Thursday den 26 September 2019 kl. 09:50 af: Kristian Holgersen

I Danmark overgår Ikea sig selv igen, viser friske nøgletal. Det sker midt i en større transformation af hele koncernen.

Efter 50 år på det danske marked ser det ikke ud til, at interessen for møbler og boligtilbehør fra Ikea-varehusene er på vej ned.

Faktisk har kunderne aldrig brugt så mange penge hos den svenske gigant, skriver Ikea i en pressemeddelelse.

I det seneste regnskabsår kan den danske del af Ikea melde om en rekordvækst på 7,9 procent og en omsætning på 4,7 milliarder kroner - det højeste niveau nogensinde.

- I Danmark bygger vi ovenpå mange års god vækst, som har bragt Ikea til en særdeles stærk position på det danske marked, siger landedirektør Johan Laurell. 

- Samtidig har vi det forgangne år styrket kundeoplevelsen ved at forbedre købsoplevelsen på ikea.dk og nedbragt leveringstiderne, så vi nu kan levere fra dag til dag, fortsætter han og kalder i samme ombæring fremgangen for ekstraordinær.

Indtjeningen for regnskabsåret er endnu ikke lagt frem

International vækst

Samtidig bliver tallene for hele Ingka Group - en Ikea-franchisetager med aktiviteter i 30 lande - også lagt frem. Men her kan udviklingen ikke helt måle sig med den danske.

Detailsalget i Ingka Group rammer 36,7 milliarder euro - en stigning på fem procent i forhold til sidste år.

Væksten kommer midt en større transformation af hele koncernen, som blandt andet har givet anledning til investeringer i digital udvikling, flere city-varehuse og hjemmelevering.

- Mens vi er gået gennem én af de største transformationer i vores historie, har vi formået at levere en stærk præstation takket være alle de fantastiske kolleger, som fortsætter med at udvise leder- og entreprenørskab hver eneste dag, siger Jesper Brodin, administrerende direktør i Ingka Group.

- Vi har en enkel, men kraftfuld vision om at skabe en bedre hverdag for de mange mennesker, som alle medarbejdere ønsker at bidrage til, og som årets præstationer i sandhed er et vidnesbyrd om, siger han.

LÆS OGSÅ: Oplagt kandidat skal føre Ikea-varehus videre



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD