Afgørelse: I orden at bortvise sælger fra møbelbutik efter optrin
Grænseoverskridende opførsel var grund nok til at bortvise en butiksmedarbejder, lyder en afgørelse.
Det endte med at koste en bortvisning, da en sælger smed en kunde ud af en møbelbutik i efteråret 2022.
Sælgeren gjorde brug af sin fysik til at skubbe kunden mod udgangen, fremgår det af Dansk Erhverv og en kendelse fra Afskedigelsesnævnet, hvor bortvisningen stemples som berettiget.
Hele optrinnet begyndte med prisen på en sofa. Kunden havde tidligere fået et tilbud fra en anden sælger, men den bortviste sælger sagde, at han altid var billigst og spurgte derfor til prisen. Den ville kunden ikke ud med.
Da sælgeren ville vide, hvem i butikken der havde givet det første tilbud, svarede kunden, at det “ikke var mælkemanden.”
Derefter eskalerede situationen, og sælgeren valgte at smide kunden ud.
Ifølge kendelsen afviser sælgeren at have været faretruende. Kunden blev vist ud af butikken med en kort berøring på ryggen, fordi denne havde optrådt på en ubehagelig facon.
Men Afskedigelsesnævnet så sagen anderledes.
- Jeg finder, at A (sælgeren, red) ved med anvendelse af fysisk magt og mod C’s (kunden, red) vilje at føre hende mod butikkens udgang har optrådt på en sådan grov og alvorligt krænkende måde over for en kunde hos [arbejdsgiveren, red], at [arbejdsgiveren, red] var berettiget til at bortvise ham, lyder en del af afgørelsen.
HK Danmark mente, at bortvisningen ikke var på sin plads og kørte sagen på sælgerens vegne, mens Dansk Erhverv Arbejdsgiver kørte sagen for arbejdsgiveren. Se hele afgørelsen HER.
LÆS OGSÅ: Kendt virksomhed idømt millionbøde for brud på konkurrenceloven
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Relaterede nyheder
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter