Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Kendt virksomhed idømt millionbøde for brud på konkurrenceloven

Foto: Colourbox



Monday den 19 September 2022 kl. 11:11 af: Kristian Holgersen

Ulovlige aftaler med forhandlerne blev en dyr fornøjelse for kendt virksomhed, der nu har fået en større millionbøde.

Rosendahl Design Group, som blandt andet står bag Kay Bojesens abefigurer og kählervaserne, er blevet fanget i urent trav med sine forhandlere.

Det koster en bøde på i alt 7,5 millioner kroner.

Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har Rosendahl Design Group i perioden 2017 til 2021 indgået aftaler om bindende videresalgspriser og begrænsning af passivt salg hos forhandlerne.

- Rosendahl har stillet krav til sine forhandlere om, at de ikke må sælge Rosendahls produkter videre til andre forhandlere, som henvender sig for at købe produkterne, siger Konkurrencerådets formand, Christian Schultz.

- Desuden skulle nogle forhandlere holde priserne på et vist niveau. På den måde har Rosendahl søgt at holde priserne oppe, uanset hvor forbrugerne købte Rosendahls designprodukter, siger han.

Accepterer bøden

I en pressemeddelelse tager Rosendahl Design Group “kraftig afstand fra de overtrædelser, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i enkeltstående tilfælde vurderer at have påvist.”

Virksomheden har valgt at betale bøden.

- De beskrevne uregelmæssigheder strider klart imod Rosendahl Design Groups værdier og den måde, vi ønsker at drive virksomhed på, siger Lisbeth Dau, der er CFO i Rosendahl Design Group.

- Selv om der er tale om enkeltstående overtrædelser, der beror på fejl og manglende forståelse af gældende lovgivning samt mangelfuld rådgivning fra tredjepart, vedkender virksomheden sig sit ansvar. Vi har derfor i 2021 og 2022 iværksat en række robuste foranstaltninger for at sikre, at noget lignende ikke vil kunne gentage sig, siger hun.

Rosendahl Design Group har samarbejdet med myndighederne i opklaringen af sagen, lyder det fra begge parter.

LÆS OGSÅ: Lidl slipper for halvdelen af stor bødestraf



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD