Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Dennis Clausager

(F. 1969) 

Stifter og ejer af detailfolk.dk.

 Har i detailkarrieren haft stillinger som butikschef i blandt andet radiobranchen og sidenhen forskellige lederstillinger i blandt andet Telia, inden han slog sig ned som selvstændig i 2006.

Merkonom i markedsføring og organisation.

Detailuddannet i FONA.

Dennis Clausager
Stifter og ejer
detailfolk.dk

 

Hvor startede din detailkarriere?

Jeg startede som elev i Fona. Efter folkeskolen havde jeg besluttet, at jeg ville tage en erhvervsfaglig uddannelse og gå detailvejen frem for at tage en længerevarende uddannelse.

Efter endt uddannelse og et par år som salgsassistent, synes jeg, at leder området virkede spændende - Det handlede jo om ansvar for mennesker og kunder. Jeg blev butikschef som 22 årig, og supplerede på det tidspunkt min teoretiske ballast ved at læse merkonom om aftenen efter butikslukketid.

Herefter fulgte flere år som butikschef og forhandlerkonsulent og ligeledes et par år i en helt anden branche, indtil jeg blev ansat som teamleder i Forhandlerservice i Mobilix (nu Telia). Her brugte jeg min detailbaggrund til at sikre et højt serviceniveau for de eksterne forhandlere og efter et par år blev jeg tilbudt en stilling som Distriktschef for butikkerne. Siden fulgte mange spændende år i virksomheden, der siden blev til Orange og slutteligt til Telia. Jeg sad som Markedschef for Telia butikkerne, indtil jeg i 2006 sagde op for at blive selvstændig. Det er jeg fortsat.

Hvad er dit bedste råd til, hvordan man skaber en detailkarriere?

Jeg har aldrig selv lagt en decideret karrierevej, men har grebet de muligheder jeg har fået tilbudt, hvis jeg mente, at jeg kunne gøre en forskel. Er mulighederne ikke opstået, så har jeg selv forsøgt at opsøge dem. Det er jo sjældent, at ting sker helt af sig selv, så jeg vil opfordre folk til at opsøge mulighederne - også selvom de ikke kommer af sig selv.

Hvad er det der gør detailbranchen attraktiv?

Der er jo så mange muligheder. Enten i form af branchetyper, men også i kraft af de mange forskelligartede stillinger, der findes. Både i selve detailleddet, men også i alle de tilknyttede områder, som f.eks. marketing, HR, hos leverandører, og så videre. Det handler om at have slutkundefokus i alt, hvad man gør - uanset hvilken funktion man sidder i. Og så har det i øvrigt altid været et afgørende punkt for mig at have med kunder og mennesker at gøre.

5 gode råd

1. Lyt til dine kunder - hvor var du uden dem?
2. Grib karriere- og netværksmulighederne når de opstår – hvornår får du chancen igen?
3. Hav altid respekt for kollegaer og omgivelser – også hvis du ikke er enig (husk: de ser jo verden på deres måde, ligesom du ser den på din måde)
4. Vær proaktiv og tag ansvar – også selvom det ikke er ”dit problem”. Jo mere ansvar du tager, jo mere ansvar får du.
5. Alle valg kan gøres om. Vælger du ”forkert” undervejs, så lær af dit valg og træf et nyt.


Læs flere detailkarrierer her







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD