Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Kunstig intelligens i online handel: Bliv klogere på teknologiens muligheder"

- Thomas Bogh, Bonzer
Læs bloggen her

Thomas Bogh, Bonzer



Thomas Bogh er CPO og Partner i det digitale bureau Bonzer, hvor fokus er at hjælpe danske webshops med at skabe en stærk profil på nettet. Dette indebærer alt fra A-Z med henblik på at få virksomhedernes webshops til at sælge bedre gennem søgemaskinerne. Mulighederne er uendelige , da kunderne bruger nettet mere end nogensinde til at handle - det handler bare om at gribe dem og tage imod den rigtige guidance. Det kan Bonzer hjælpe med.

På detailfolk.dk vil Thomas blandt andet skrive om, hvordan man styrker webshops gennem digital marketing.

LÆS MERE OM BONZER HER

Læs flere indlæg fra denne blogger

Sådan får du mest ud af årets største forbrugsdage

Tirsdag den 17 november 2020 kl. 13:14

Black Friday og Cyber Monday er lige rundt om hjørnet, og det bør der ikke tages let på. Kunder er ivrige efter gode tilbud - og dem er der mange af! Derfor er der stort potentiale for at give sin omsætning et boost. Dette er især tiltrængt efter de omfattende konsekvenser som Covid-19 har haft på forretningslivet.

Som led i mere eller mindre nedlukkede samfund, er størstedelen af den fysiske handel nu rykket online. Den digitale tilstedeværelse har derfor vist sig vigtigere end aldrig før. I denne artikel finder du råd til hvordan din webshop kan skille sig ud fra mængden, således at du opnår det bedste resultat fra årets største forbruger dage. 

Gør din webshop synlig med SEO

Når det gælder om at skabe trafik til sin webshop, er SEO et vigtigt værktøj. Nogle af de store spillere på Black Friday søgninger er i dag dem, som er gode til at bygge siderne op om mærkedage generelt.

Her kan du blive inspireret af store sider som Elgigantens Black Friday side eller Ønskeskyens  brand wall opbygning. Gennem diverse SEO hacks og taktikker, er det nemlig tydeligt at se de muligheder, som er for at opnå en højere rangering i Googles SERP - og dette er om noget, en effektiv måde at øge din egen omsætning på.

On-page SEO

Et godt sted at starte i denne process er ved at optimere content på ens hjemmeside. I tilfældet af Black Friday og Cyber Monday, bør man have fokus på at skabe content særligt til disse begivenheder. En god ide er at lave dedikerede landingssider, målrettet netop de keywords og produkter man ønsker at fremhæve. I forlængelse heraf, bør man opdatere sine meta beskrivelser, så de matcher kundernes søge intentioner, samt opbygge en stærk intern linkstruktur.

En særlig form for content man kunne overveje inkorporering af video. Det er nemlig ikke kun os mennesker som er vilde med video - det er Google også! Gennem brug af video er der god mulighed for at fange kunders opmærksomhed, samt forbedre sin placering i søgeresultaterne. Dette kræver dog at content er af en vis kvalitet. Derfor kunne det være en ide at få hjælp fra et specialist bureau.

Off-page SEO

Ligeledes kan man drage fordel af off-page SEO, og særligt værdien af links. For at skabe autoritet omkring en side, er det vigtigt at der linkes til den udefra. Jo flere sider som linker tilbage til ens egen, desto nemmere bliver det for kunder såvel som Google at finde frem til den.

For at disse links skaber mest mulig værdi, bør de være relevante i forhold til det content de linker til. Med henblik på Black Friday og Cyber Monday, bør man derfor henvende sig til medier eller hjemmesider, man mener er relevante for de landingssider man ønsker link til. Endnu bedre er det, hvis disse links kommer fra autoritære domæner. Dette bidrager nemlig positivt til ens egen autoritet, og dermed chancerne for at forbedre sin placering i søgeresultaterne.

Optimer din webshop til den store dag

En anden ting at have for øje er tekniske fejl. Hvis kunder støder på disse, forlader de ofte hjemmesiden til fordel for en konkurrent. Dermed mister man chancen for at gennemføre et salg. Derfor er det utrolig vigtigt at få taget hånd om tekniske fejl.

Nedenfor finder du en række punkter som bør sikres inden Black Friday og Cyber Monday skydes i gang.

Mobilvenlighed

Som den smartphone generation vi nu engang er, foregår en stor portion af online handel via vores mobiler. Derfor er det enormt vigtigt, at en hjemmeside er mobilvenlig. Hertil kan det desuden være en ide, at integrere Mobilepay som en betalingsform. På den måde skabes der endnu større incitament for at gennemføre et køb, da man slipper for at skulle grave dankortet frem.

Loading Hastighed

I jagten på de bedste tilbud, kan du forvente at trafikken til din hjemmeside vil være større end normalt. Derfor er det vigtigt at sikre sig, at loading hastigheden ikke påvirkes af dette. En langsom loading hastighed, er nemlig en stor gene i forhold til brugervenligheden af en side.

404 error pages

Endelig bør man få gjort op med 404 sider. Denne betegnelse dækker over sider som ikke længere eksisterer. Derfor gælder det om at få dem sorteret fra, således at kunderne ikke støder på dem.

Gør brug af e-mail marketing & sociale medier

I tiden op til Black Friday og Cyber Monday handler det om at informere kunderne om kommende tilbud. Dette kan effektivt gøres gennem e-mail marketing og sociale medier. Derfor bør man fokusere på levere en stærk indsats indenfor disse områder.

I begge tilfælde gælder det om at opnå opmærksomhed fra kunderne. Ved e-mail marketing handler det om at vække nysgerrighed allerede i emnefeltet. Dette kan f.eks være ved at udlodde rabatkoder. Desuden kan man med fordel inkorporere et tydeligt call to action (CTA), der leder kunden direkte ind på den ønskede side.

Promovering og annoncering via sociale medier er heller ikke til at komme udenom. Her kan kunderne ligeledes gøres opmærksomme på gode tilbud. På disse platforme kan man desuden engagere til videredeling af ens content, til gengæld for rabatkoder. Herved forbedres chancerne for at nå ud til et bredt publikum, således at de vil besøge netop din side når de store udslag skydes i gang.

 



Del dette indlæg:









Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD