Thomas Bogh, Bonzer

Thomas Bogh er CPO og Partner i det digitale bureau Bonzer, hvor fokus er at hjælpe danske webshops med at skabe en stærk profil på nettet. Dette indebærer alt fra A-Z med henblik på at få virksomhedernes webshops til at sælge bedre gennem søgemaskinerne. Mulighederne er uendelige , da kunderne bruger nettet mere end nogensinde til at handle - det handler bare om at gribe dem og tage imod den rigtige guidance. Det kan Bonzer hjælpe med.
På detailfolk.dk vil Thomas blandt andet skrive om, hvordan man styrker webshops gennem digital marketing.
LÆS MERE OM BONZER HER
Coronakrisen har også ramt søgeresultaterne på Google
Tirsdag den 9 juni 2020 kl. 11:37Har du oplevet, at din butik eller forretning pludseligt har mistet flere topplaceringer i Googles søgeresultater over den sidste måned?
Så er du blevet påvirket af Googles seneste opdatering af deres søgealgoritme.
Hvert år laver Google flere finjusteringer og forbedringer af den algoritme, som bestemmer hvem og hvilke sider, der ligger øverst i søgeresultaterne. Deres seneste opdatering har dog haft en større virkning, end man har set i årevis. Det er til dels, fordi den bygger på den ændrede brugeradfærd, der er opstod under coronakrisen.
Men hvad er der præcist sket – og hvordan beskytter man sin forretning mod at blive ramt af de store udsving?
Lokal SEO er blevet ekstra vigtig under coronakrisen
Hverdagen er efterhånden ved at være tilbage i Danmark. Men krisen har kun demonstreret præcis, hvor vigtigt det er for jeres kunder at kunne danne sig et overblik over jeres butik, inden de træder ud ad deres hoveddør.
De skal vide, at de ikke går forgæves efter en vare, I ikke har på lager. De skal vide, hvilke forholdsregler I har taget for at overholde statens retningslinjer. Og de skal – som noget af de vigtigste – vide om butikken i deres område har åbent.
Google vil gerne servere de mest relevante og up-to-date-oplysninger om jeres virksomhed. Men hvis de oplysninger ikke er let tilgængelige eller forældede, kan det skade jeres forretning. Det er derfor vigtigt, at I tager hånd om jeres lokale SEO.
Lokal SEO er et bredt begreb. Kort fortalt, er det SEO (søgemaskineoptimering), der er rettet mod en bestemt geografisk beliggenhed. Det kunne eksempelvis være ved at oprette en underside på jeres hjemmeside for hver af jeres butikker.
Et af de vigtigste (og nemmeste) værktøjer til lokal SEO er Google My Business. Det er den lille infoboks, som ofte optræder i Google Maps eller på søgninger efter en butik i et bestemt område. Ved at holde jeres Google My Business opdateret med fyldestgørende beskrivelse af jeres butik, kan I hurtigt stige i Googles søgeresultater.
Kundeadfærd ændrede sig markant under nedlukningen af Danmark
Vi har brugt meget mere tid på nettet, mens Danmark har været lukket ned. Det har gjort, at visse produkter og ydelser har set en eksplosion i besøgstal over de seneste måneder.
Digitale tjenester og produkter har især været påvirket af den ændrede kundeadfærd. Hvis man ser på et produkt såsom en VPN (Virtual Private Network), var der en kæmpemæssig stigning i søgninger i marts, da samfundet lukkede ned.
Hvis din virksomhed har været påvirket, kan du blandt andet bruge Google Trends til at se om, dine kunder har ændret deres adfærd under krisen.
For at vende tilbage til det konkrete eksempel, ser vi i Google Trends, at mange søgninger på VPN er relateret til Disney+. Det er, fordi VPN’er gør det muligt at se streamingtjenester fra udlandet. Heriblandt Disneys nye streamingtjeneste, der endnu ikke er kommet til Danmark.
Princippet i at dykke ned i data fra Google Trends kan altså være med til at give dig et bedre indtryk af, hvordan kunderne bruger dit produkt – og om det behov har ændret sig for nyligt. Og søgeintention – altså det behov, der ligger bag en søgning – er altafgørende for at ligge øverst i Google.
E-A-T er (stadig) kongen
Nøglepointen for Googles opdatering er dog den samme, som selskabet har fremhævet i årevis – et lille akronym ved navn E-A-T.
E-A-T står for “ekspertise, autoritet og troværdighed.” For at ligge øverst i Google på et bestemt søgeord, skal man altså kunne levere en brugeroplevelse og indhold, der er præget af ekspertise og troværdighed. Links fra sider med høj autoritet, såsom brancheorganisationer, nyhedsmedier og offentlige institutioner er også med til at øge ens autoritet.
>> LÆS FLERE INDLÆG FRA DENNE BLOGGER
Seneste cases og nyheder fra RetailDirect
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Whistleblowerloven i detailbranchen: Har du fået helt styr på din whistleblowerordning?
Detailsektoren går forrest i kampen for mere bæredygtige emballager
3 relevante pandemi learnings for din virksomhed
5 content marketing trends du skal holde øje med i 2022
Tendens viser: Handel fra mobile enheder overgår laptops