Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
Læs bloggen her

Thomas Bogh, Bonzer



Thomas Bogh er CPO og Partner i det digitale bureau Bonzer, hvor fokus er at hjælpe danske webshops med at skabe en stærk profil på nettet. Dette indebærer alt fra A-Z med henblik på at få virksomhedernes webshops til at sælge bedre gennem søgemaskinerne. Mulighederne er uendelige , da kunderne bruger nettet mere end nogensinde til at handle - det handler bare om at gribe dem og tage imod den rigtige guidance. Det kan Bonzer hjælpe med.

På detailfolk.dk vil Thomas blandt andet skrive om, hvordan man styrker webshops gennem digital marketing.

LÆS MERE OM BONZER HER

Læs flere indlæg fra denne blogger

Content Marketing: Sådan sælger du dit produkt – uden at sælge

Torsdag den 12 marts 2020 kl. 11:06

Content Marketing er et essentielt redskab i din værktøjskasse, hvis din butik eller webshop skal stå ud i mængden.

Men hvad er content marketing? Og hvorfor bør selv små webshops og fysiske butikker overveje at dedikere et par timer om ugen til at lave gratis indhold, der ikke øjeblikkeligt skaber et salg?

Hvad er content marketing?

Content Marketing, eller indholdsbaseret markedsføring, er en betegnelse for værdiskabende og relevant indhold, der skal løse problemer eller forbedre dine følgere, besøgende og kunder – selvom de ikke nødvendigvis køber noget i første omgang.

Eksempler på content marketing dækker alt fra gør-det-selv-videoer til formidlingsartikler til podcasts til sjove billeder på Facebook. Vi holder fokus på de digitale medier, men et foredrag, en vinsmagning eller et andet arrangement i din butik falder også under content marketing.

Hvis du ejer en mindre webshop eller butik, kan det dog godt være svært at afsætte tid og ressourcer til at lave ting på din hjemmeside, i butikken eller på sociale medier, der ikke resulterer i et øjeblikkeligt afkast.

Men god content marketing skaber grobund for fremtidige salg, og sikrer, at du ikke aktivt skal jage nye kunder eller poste et væld af penge i betalt markedsføring. God content marketing viser din ekspertise og værdier frem for dit publikum, så de helt selv vil komme til dig.

Content Marketing egner sig godt på forskellige kanaler og medier. Det kan f.eks. skabe organisk trafik, engagement på sociale medier eller flere tilmeldelser til dit nyhedsbrev. Content behøver heller ikke at være tekst. Det kan også være ting såsom interaktive indhold, såsom små spil, hyggelige spørgeskema eller nyttige beregnere. Du kan for eksempel stort set ikke besøge en bredbåndsudbyder eller nyhedsside om internettet, uden at se en hastighedstest. Dette viser en klar ændring af brugernes search intent, hvorfor content netop i dag ikke bare er tekst. Det interaktive content er nemlig det, som giver værdi for brugeren.

Det er altså en langsigtet markedsføringsstrategi, der hjælper dig med at opbygge en relation til din kundekreds. Den skaber både kendskab hos dine kommende kunder, men den er også med til at styrke din troværdighed, hvilket i sidste ende får dem ned i butikken – eller til at klikke “køb” i din webshop.

Godt content marketing er...

1.    Værdiskabende

Godt indhold skal skabe værdi for modtageren. Det vil sige, at de skal lære noget, eller at deres liv skal være blevet bare en anelse bedre af at have fundet dit indhold.

Hvis du eksempelvis sælger tøj, kan værdiskabende indhold være en størrelsesguide på bloggen, podcast-interview med en modeekspert om de seneste modetrends, en video om hvordan man forlænger levetiden på sit tøj eller noget helt fjerde.

Det skal, kort fortalt, handle om dine kunders behov, spørgsmål og interesser, der har at gøre med dit produkt eller branche. Hvis du har en fysisk butik, minder det meget om, hvordan du gerne vil have, at dine salgsassistenter skal opføre sig på: imødekommende, hjælpsomme og rådgivende.

2.    Relevant

Forskellige kunder har forskellige behov. Når du laver dit indhold, skal du derfor tænke over, hvordan det er relevant for din kundekreds.

Hvad er vigtigt for dem? Og hvor er de henne i købsprocessen?

For at bruge et eksempel: i lyset af overenskomstforhandlingerne, hvis du skulle vælge en A-kasse, hvad ville du så gå efter? Hvis du er butiksansat, er HK Handel nok det oplagte valg. Men hvis du er i tvivl, eller ikke ved nok om de tilgængelige a-kasser, kan det være, at du først begynder at søge efter vigtige medlemsfordele og begreber relateret til A-kasser. Det kan være, at du gerne vil sikre dit lønniveau, selvom du bliver fyret. I så fald vil du nok gerne læse en enkel og overskuelig artikel om lønsikring på arbejdsmarkedet.

Hvis du forstår hvad, der er relevant for dine kunder, kan du også lave indhold, de finder spændende eller brugbart – også selvom de er tidligt i købsprocessen.

3.    Problemløsende eller underholdende

Godt indhold er desuden ofte ude på at underholde eller løse et problem. Du kan altså gå to veje, der enten skal lette deres frustrationer eller pirre deres nysgerrighed.

For at løse deres problemer, skal du først forstå dine kunders situation – og dernæst trække på din specialiseret viden om emnet til at finde en løsning på problemet. Her kan du altid vælge at reklamere lidt for dit produkt, men du kan også komme med forslag, der ikke kræver et køb. Det viser overskud og velvilje over for dine kunder.

Del din entusiasme og glæde, frem for at forsøge at sælge noget

Hvordan kommer man i gang med en content marketing-strategi?

En content marketing-strategi start altid med en række spørgsmål. De fem vigtigste er:

 

      Hvad skal din modtager have ud af indholdet? Og hvad vil du selv opnå?

Indholdet skal som sagt være værdiskabende, relevant og problemløsende eller underholdende. Det er det, som din modtager skal have ud af dit indhold.

Men det er også vigtigt at vide, hvad du skal have ud af din content marketing. Selvfølgelig skal indholdet over tid skabe salg, men det er kun det endelige resultat. Du skal derfor spørge dig selv: hvordan skal det opnås?

Skal du have flere læsere på dit nyhedsbrev? Eller er du i stedet interesseret i at få flere besøgende fra Google? Handler det i stedet om, at

      Hvem er målgruppen – og hvad er deres behov og problemer?

Hvad ved du om, hvorfor de køber dit produkt? Og hvordan kan du dele ekspertviden med dem, så de får en nemmere eller bedre hverdag?

      Hvem er I – og hvordan taler I til jeres kunder?

Tonen i jeres indhold skal matche jeres branding og udtryk. Hvis man er håndværker, bliver du mere troværdig af at være direkte og kontant, end at bruge snørklet akademikersprog, når I skal overbevise jeres kunder om, at I kan jeres kram.

      Hvilket medie er indholdet lavet til?

Hvert medie og kanal har sine egne styrker og svagheder. Video er bedst til at skabe troværdighed og vise handling, hvorimod tekster kan læses, selv i støjende omgivelser og er nemme at slå op i. Billeder og infografikker derimod er med til at skabe overskuelighed og blikfang.

Bemærk at indhold godt kan bestå af flere forskellige typer af medier. De bedste gør-det-selv-guides for eksempel bruger en kombination af lister på tekst, billeder og korte videoklip for at forklare, hvordan du gøre en ting.

      Hvilke kanaler skal indholdet ud på?

Kanalen er også med til at diktere indholdet.

Hvis du skriver et blogindlæg på din hjemmeside om, hvordan man bruger et produkt, er det en god idé også at søgemaskineoptimere indholdet, så det er nemt at finde i Google.

Hvis du derimod laver indhold til dit nyhedsbrev, er det en god idé at linke til det produkt, der forklares eller som er relevant for dit indhold. Abonnenter på dit nyhedsbrev er nemlig blandt de mest købsparate kunder, fordi de allerede finder dig troværdig nok til at have givet dig deres e-mailadresse.

Hvis du har styr på de fem spørgsmål, er du allerede godt på vej. Men husk at evaluere på din indsats med jævne mellemrum.



Del dette indlæg:









Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD