Lone Rasmussen er markedschef og koordinerer det forbrugerpolitiske arbejde i Dansk Erhverv og er desuden ansvarlig for de overordnede politiske sager på forbrugerområdet.

Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening. Organisationen repræsenterer 17.000 virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning og videnservice, oplevelse og velfærd og transport.

Læs mere om Dansk Erhverv her

Forestil dig, at din søn stolt kommer løbende med ordene ”se far!”. Han vil vise dig, hvor ren din iPhone er blevet. Og nu er den så drivvåd og virker ikke længere. Hvordan kan det mon være sket, spørger du ham. Jo, han har vasket den i toilettet for at hjælpe dig. Tusind tak, lille skat!

Hvordan garderer man sig mod hændelige uheld?

Når skaden er sket, er det for sent at tegne en forsikring mod hændelige uheld. Men det kan faktisk være en rigtig god idé at sikre sig mod den slags uheld, som købeloven ikke dækker, fordi reklamationsretten kun gælder, hvis skaden skyldes en fejl eller mangel ved produktet, som var til stede på købstidspunktet.

Og hvordan forsikrer man sig så? Jo, ifølge DR’s Pengemagasinet den 22. maj er løsningen at tegne til tilvalgsforsikring til sin indboforsikring, en såkaldt elektronikforsikring. Og de tillægsforsikringer, man kan købe hos sin elektronikforhandler eller i hvidevareforretningen, ja de er faktisk overflødige, lød det.

Det er ærgerligt, at DR valgte en så ensidig vinkel og i øvrigt gav et råd til forbrugerne, som i mange tilfælde vil være dyrere for dem end at købe en tillægsforsikring til et specifikt produkt.

I husstande med mange elektroniske produkter og hvidevarer kan det sagtens være mest relevant at købe en tilvalgsforsikring, men der er betydelige forskelle på de to typer forsikringer, som forbrugerne skal være klar over. Og som DR ikke fandt vigtige nok til at lægge vægt på i et program, der ellers påstår at give forbrugeroplysning. Der skal nemlig både betales selvrisiko, en årlig præmie ligesom værdien af produktet nedskrives.

Husk at undersøge selvrisiko og nedskrivning

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen offentliggjorde i 2012 en omfattende undersøgelse, som konkluderede, at området for tillægsforsikringer generelt fungerer tilfredsstillende. Rapporten pegede på en række forskelle mellem elektronikforsikringer og tillægsforsikringer:

”Selvrisikoen i de undersøgte tilvalgsdækninger til indboforsikringen kan være på op til 2.000 kr. Dertil kommer, at der typisk foretages afskrivning af produktets værdi. I ca. halvdelen af de undersøgte tillægsforsikringer er der ikke selvrisiko, hvorimod de resterende tillægsforsikringer opererer med en selvrisiko på mellem 100 kr. og 800 kr.”

Tilkøb af en tilvalgsforsikring kræver, at du allerede har en indboforsikring og størrelsen af din præmie og selvrisiko kan blive hævet, hvis du bruger din forsikring.

Styrelsen fremhævede desuden, at tillægsforsikringer dækker produktets ”nyværdi”, således at forbrugeren får et nyt produkt samt at tillægsforsikringer typisk har en bredere dækning end de undersøgte tilvalgsdækninger (bl.a. elektronikforsikring), bl.a. fordi tillægsforsikringerne også dækker skader opstået som følge af slitage samt skader forvoldt af børn og dyr.

Hvis man skal lave en reel sammenligning mellem fordele og ulemper mellem de to typer produktforsikringer skal hele billedet afdækkes, og det blev de ikke i udsendelsen.

Udvalgte forsikringer ikke repræsentative

De tillægsforsikringer, som DR brugte som eksempler i udsendelsen, var i den dyre ende i forhold til det generelle billede på markedet. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport viste, at

• 43 pct. af de undersøgte tillægsfor¬sikringer blev solgt til mellem 200 og 600 kr.
• 7 % af forsikringerne blev solgt til mere end 1.500 kroner.
• forbrugerne typisk tegner tillægsforsikringer i forbindelse med købet af dyrere produkter – 23. pct. at forbrugernes senest indkøbte tillægsforsikring var knyttet til produkter med en pris på over 9.000 kroner.

Undersøgelsen viste også, at ud af de 16 pct. af forbrugerne, som havde haft brug for deres tillægsforsikring mente 69 pct. at den dækkede som den burde, 7. pct. mente endda at den dækkede mere end forventet mens 4 pct. at den dækkede mindre en forventet.

Tilfredsheden med forsikringsselskaberne elektronikforsikringer blev desværre ikke undersøgt – så den kendes ikke. Hvilket gør det endnu mere besynderligt, at Pengemagasinet så entydigt valgte at konkludere, at det var den bedste løsning.

Oplysning om provision

Finanstilsynet medvirkede i programmet, og desværre kunne forklaringen om oplysningspligten i forhold til provision misforstås. Det er således ikke rigtigt, at forbrugeren har krav på at få af vide, om og i givet fald hvor meget den enkelte salgsmedarbejder får i provision for salget af en tillægsforsikring. Det, som forbrugeren har ret til at få oplyst ved mundtlig forespørgsel, er, hvor meget butikken får i provision – og det er en væsentlig forskel.

Efter at have set udsendelsen kunne man lidt drillende spørge: Hvem i DR har mon fået provision for at anbefale forsikringsselskabernes tilvalgsforsikringer?  

LÆS FLERE BLOGINDLÆG HER