Lone Rasmussen, Dansk Erhverv

Lone Rasmussen er markedschef og koordinerer det forbrugerpolitiske arbejde i Dansk Erhverv og er desuden ansvarlig for de overordnede politiske sager på forbrugerområdet.
Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening. Organisationen repræsenterer 17.000 virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning og videnservice, oplevelse og velfærd og transport.
Læs flere indlæg fra denne bloggerEU forslag om salgspligt truer danske butikker
Tirsdag den 2 maj 2017 kl. 08:19Den ansvarlige komité i Europa-Parlamentet stemte tirsdag ”ja” til et forslag til forordning om geoblocking. Forordningens formål er at gøre det lettere for forbrugere i EU at købe varer via nettet fra andre EU-lande til lokale priser. Det skal ske ved at forpligte netbutikker til at sælge uden for deres normale forretningsområde, uanset hvor store de er, om de kan tale forbrugerens sprog eller kender forholdene i forbrugerens hjemland. Og uanset om de ser en forretningsmodel i at gøre det.
Det har aldrig været nogen god opskrift på succes at tvinge butikker til at sælge under betingelser, de ikke selv ser en forretningsmodel i – og det er det heller ikke her.
Dansk Erhverv bakker op om formålet om at gøre nethandel over grænserne nemmere. Men med over 20 forskellige sprog, 28 forskellige sæt regler og tusindevis af forskellige produktstandarder er det ikke nogen let opgave. Desværre gør forslaget intet for at gøre det lettere for virksomhederne at sælge online over grænserne. Det bliver faktisk tværtimod sværere og mere økonomisk byrdefuldt.
Europa-Parlamentets ordfører forsøgte at trække forslaget i en bedre retning, men hun har desværre ikke kunnet få opbakning til sine forslag. Det har faktisk været ret frustrerende at følge debatterne, fordi den i meget lille grad har afspejlet indsigt i hvad det kræver, at drive detailhandel. Viljen til at lytte til andre end forbrugerorganisationerne har desværre heller ikke været særlig stor.
Trækker tæppet væk under de små netbutikker
Som forslaget ser ud nu, pålægges netbutikker at betale for transport frem og tilbage til lande uden for deres forretningsområde i klagesager. Hvis en græsk forbruger vælge at købe en designsofa hos en dansk netbutik og selv får den fragtet til Grækenland, så hænger møbelhandleren på regningen for transporten frem og tilbage til Danmark, hvis den efterfølgende går i stykker. Også selvom møbelhandleren ikke leverer til Grækenland og aldrig har haft noget ønske om at sælge til kunder andre steder end i Danmark. Det kan blive voldsomt dyrt, særligt hvis der er tale om store ting og lange afstande, og det kan trække tæppet væk under mindre virksomheder.
De helt store netbutikker skal nok klare det, men for de små kan det ende med, at de må lukke eller vælge at stoppe salg online. Det gavner hverken forbrugerne eller virksomhederne. Vi har prøvet at påpege det, men indtil nu har beslutningstagerne valgt at sætte kikkerten for det blinde øje.
Kunderne kan komme i klemme
Forslaget heller ikke vil gøre livet lettere for de europæiske forbrugere. De bliver nu selv ansvarlige for at organisere transport af varerne, for skader under transport og for at købe noget, der kan vise sig at være farligt, ubrugeligt eller ligefrem ulovligt i deres eget hjemland. De kan heller ikke forlange hjælp på deres eget sprog.
Kunderne får selv ansvaret for transporten og dermed for transportskader. Hvis de køber noget, der ikke fungerer i deres eget land, for eksempel fordi produktstandarderne er forskellige, bliver det også deres eget problem. Sådan er det ikke i dag og jeg tror mange kunder bliver skuffede og vil vende deres frustration mod netbutikkerne, som ingen skyld har i det.
Danmark bør stemme nej
Når forslaget er blevet endelig vedtaget i Europa-Parlamentet, går det tilbage til Ministerrådet. Dansk Erhverv opfordrer den danske regering til at sætte sig i spidsen for at ændre forslaget og stemme nej til forslaget, hvis ikke det bliver ændret radikalt.
Ingen kan være imod ønsket om at gøre e-handel lettere i EU – også over grænserne. Men den rigtige vej at gå ville have været at gentage succesen fra etableringen af det indre marked i 1986. Der fjernede man barrierer og gjorde det lettere for virksomhederne at sælge over grænserne. Man tvang dem ikke.
>> LÆS FLERE INDLÆG FRA DENNE BLOGGER
Seneste cases og nyheder fra RetailDirect
Seneste afstemninger
Bør regeringen udskyde fristen for tilbagebetaling af coronalån endnu engang?
Hvad er din forventning til omsætningen i hele 2022 sammenlignet med (de åbne måneder af) 2021?
(Primært fysisk butik) Hvordan endte julesalget efter Black Friday sammenlignet med 2020?
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2020?
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Redaktionen holder lukket
Elgiganten har nu startet en to år lang kampagne
Konkurrent til supermarkederne sår tvivl om dansk satsning
Iværksættere kan vinde en fysisk butik midt i højsæsonen
Se de nye retningslinjer for normal- og tilbudspriser
Seneste blogindlæg
Detailsektoren går forrest i kampen for mere bæredygtige emballager
3 relevante pandemi learnings for din virksomhed
5 content marketing trends du skal holde øje med i 2022
Tendens viser: Handel fra mobile enheder overgår laptops
TikTok baner vejen for nye marketing strategier - Lær trenden at kende