Dennis Clausager er stifter og ejer af detailfolk.dk og driver også fem tøjbutikker på Midt- og Sydsjælland. Er oprindeligt detailhandels-uddannet og siden hen Merkonom i markedsføring og organisation. Har i en lang detailkarriere haft stillinger som butikschef i blandt andet radiobranchen og sidenhen forskellige lederstillinger, blandt andet som kæde- og markedschef i Telia, inden han i 2006 slog sig ned som selvstændig.

Dennis blogger om stort og småt i detailbranchen, og er ikke bleg for finde den udfordrende eller skarpe kuglepen frem når der skal skrives.

For et par uger siden har Forbrugerrådet, i form af vicedirektør Vagn Jelsøe, været ude og kommentere på netbutikkernes stigende problemer med returnering af varer, der klart og tydeligt har været taget i brug. Kunderne kan med lovgivningen i hånden kan bede om pengene retur, hvilket har skabt debat mellem Forbrugerrådet og to af landets interesseorganisationer.

Debatten er affødt af, at Dansk Erhverv og Foreningen for onlinehandel FDIH, sammen har bedt om at få reglen om retten til at returnere brugte varer ændret, da den koster netbutikker både tid, men fremfor alt penge – og dét på et helt urimeligt grundlag. Der findes utallige eksempler fra eksempelvis modebranchen, hvor kunderne har returneret tøjet efter en fest. Men også netbutikken Morfars.dk der sælger fjernstyrede biler har haft problemer med brugte varer, som kommer retur.

Regelsættet blev indført i 2014 som følge af EU’s forbrugerrettighedsdirektiv, og det giver butikkerne mulighed for at kunne fratrække ‘et vist beløb’ når varen har været brugt. Men der findes ingen klare retningslinjer eller afgørelser, der gør det klart, hvor meget butikkerne må fratrække.

Det er generelt vanskeligt for en butik at sælge en vare, der har været brugt af en anden kunde – Ikke mindst online. Dansk Erhverv og FDIH er naturligvis helt ok med den generelle returret ved nethandlen, men ønsker at få reglerne ændret, så returretten KUN er gældende, hvis varen returneres i væsentlig samme stand.

Den regel ønsker Forbrugerrådet ikke skal ændres, hvilket i sig selv jo ikke er overraskende. Men i min optik er Vagn Jelsøe’s argumentation og retorik helt ude i skoven. Mandag den 8. august forsvarede Vagn Jelsøe på DR det umoralske i, at kunder bevidst returnerer brugte varer. Han sagde til DR: ”De butikker, der må hæve priserne, fordi de ikke kan finde ud af at sælge brugte varer, taber konkurrencen til dem, der kan tilpasse sig reglerne. Så det vil markedsmekanismerne forhindre,” lød det fra Vagn Jelsøe. Magen til vrøvl skal man lede længe efter. Netbutikkerne har besluttet at have en forretningsmodel, hvor de sælger nye varer. Ville de sælge brugte varer, så havde de jo nok opbygget deres forretningsgrundlag på brugte varer også.

Derudover argumenterede Vagn Jelsøe for, at reglen om returnering af brugte varer, også bliver indført i de fysiske butikker, da man ”På den måde vil undgå konkurrenceforvridning mellem netbutikkerne og de fysiske butikker,” lød det fra Vagn Jelsøe. Og videre argumenterede han for at ”et større marked for brugte varer vil mindske ressourcespildet og dermed være til gavn for samfundet generelt”.

Her knækker filmen da fuldstændig for Forbrugerrådet. Hvornår i alverden er det blevet Forbrugerrådets mission og opgave at mindske ressourceforbruget i verden på butikkernes regning? Slutteligt vil der jo alligevel kun være kunderne tilbage til at betale for ekstraomkostningerne.

Det er tydeligt for enhver, at Vagn Jelsøe aldrig nogen nogensinde har drevet en virksomhed, hvor det handler om kundeservice, salg af fysiske varer OG indtjening for at overleve. Omvendt kan det jo også være mig, der ikke forstår at drive forretning ud fra Vagn Jelsøes forretningsprincipper, så derfor kunne det da være rart at få besvaret følgende spørgsmål:

- Hvorfor i alverden skal det principielt være ok at returnere en vare, man som kunde har købt OG taget i brug?
- Hvorfor er det netbutikkens ansvar at skulle sælge en brugt vare, som en kunde har fortrudt efter ibrugtagning, og ikke kundens eget ansvar?
- Hvorfor er det ok, at butikker skal lide et økonomisk tab og kæmpe med at få solgt en brugt vare eller i visse tilfælde må destruere en vare?
- Hvorfor er det rimeligt at de gode kunder indirekte skal betale for ”de bevidste snyderes” handlinger?
- Når man i en fysisk butik kan se, røre og prøve varen, hvorfor skal man så også kunne returnere varen igen EFTER den er taget i brug?
- Hvordan kan man mindske ressourceforbruget, når netbutikkerne kan blive nødt til at destruere varer, der har været brugt og ikke kan sælges igen?

Det er muligt, at problemet ikke er voldsomt stort endnu, men det ændrer jo ikke ved, at sagerne jo findes i dag, og at tendensen er stigende.

Detailbranchen og netbutikkerne lever af god service og gode kunderelationer og strækker sig normalt langt for at gøre kunderne tilfredse, men der skal også være en vis rimelighed. Jeg synes generelt, at det er fint, at Forbrugerrådet byder ind med forbrugernes synspunkter, og kan tage sager op, hvis en detailhandler ikke overholder reglerne. Men her er der selvsagt ingen rimelighed i, at erhvervsdrivende skal straffes med et regelsæt, der ALENE tilgodeser kunder, der vil snyde. Det åbner jo for spekulation i varebrug på virksomhedens regning.

Hvor bliver så det næste, og hvor stopper det? Skal man så også kunne returnere et nybygget hus, en fabriksny bil, eller en rejse eller middag efter ibrugtagning? Hvorfor skal detailbranchen og netbutikkerne økonomisk straffes for kunder, der selvstændigt træffer et valg om køb af en vare og fortryder, efter varen er taget i brug?

Vagn Jelsøe, tænk lige en ekstra gang over rimeligheden i ovenstående. Alternativt kunne du prøve at slå dig ned som detailhandler. Så ville du meget hurtigt vågne op i den virkelige verden, vi andre lever i!

(Opdateret 25/8-2016 af redaktionen: Vagn Jelsøe har siden dette indlægs publicering reageret på blogindlægget, og du kan læse reaktionen her: Debat: Forbrugerrådet svarer på kritik om returvarer )

LÆS FLERE INDLÆG FRA DENNE BLOGGER