Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Sådan lever din netbutik op til reglerne

(C) Sidens indhold er leveret af FDIH og må kun gengives med tydelig kilde og/eller link til siden

Om FDIH

FDIH arrangerer inspirerende seminarer og konferencer, samt tilbyder en bred vifte af services, helpdesks og rabataftaler - alt sammen med fokus på at optimere din webshop.

Besøg FDIH her.

Når du har en netbutik, skal du overholde en lang række regler. FDIH (Foreningen for Dansk Internethandel) giver dig her 10 e-handelsbud, så din netbutik får den bedst mulige start.

At drive en netbutik er lige så hårdt arbejde som at have en fysisk butik. Ud over design, tekniske løsninger og varesortiment giver regler og love ofte nystartede netbutikker særlige udfordringer. Reglerne for fysisk handel og e-handel er nemlig ikke ens.

Som netbutik skal du både leve op til e-handelsloven, markedsføringsloven, købeloven, forbrugeraftaleloven, kreditaftaleloven og persondataloven. Forbrugerombudsmanden fører tilsyn og udsteder retningslinjer, du ligeledes skal overholde. Junglen af love, regler og paragraffer kan synes uoverskuelig, når man som virksomhed vil starte en netbutik. Derfor hjælper FDIH dig gennem reglerne med 10 e-handelsbud.

De 10 e-handelsbud – sådan lever din netbutik op til loven

1. Oplysninger på din hjemmeside, der skal være let tilgængelige:
Virksomhedens navn, adresse, CVR-nr., etableringsdato og andre kontaktinformationer.

2. Information om varerne:
På hjemmesiden skal du altid oplyse om de enkelte varers fulde pris, herunder alle afgifter og omkostninger – også fragt.

3. Ordreflow:
Du skal tydeligt adskille aftaleindgåelse og andre funktioner på hjemmesiden, så kunden ikke er i tvivl om, at vedkommende er i færd med at bestille varer. Det skal desuden være let at rette tastefejl mv. i en ordre, inden ordren gennemføres for at undgå utilsigtede bestillinger.

4. Salgs- og leveringsbetingelser:
Du bør indrette aftaleindgåelsesmodulet sådan, at en ordre ikke kan gennemføres, uden kunden har godkendt dine salgs- og leveringsbetingelser.

5. Reklamationsfrist og ansvarsfraskrivelse:
Reklamationsfristen for e-handel er den samme som ved fysisk handel, nemlig 2 år. Du kan ikke afvige fra købeloven til skade for forbrugeren ved f.eks. at give forkortet reklamationsfrist, lave en ansvarsfraskrivelse eller forbehold, som ellers er tilladt over for andre erhvervsdrivende og myndigheder.

6. Fortrydelsesret:
Sælger du på nettet, har kunden altid 14 dages fortrydelsesret. Du kan ikke afvige fra fortrydelsesretten til skade for forbrugeren, og det er ikke lovligt at kræve gebyrer for forbrugerens anvendelse af fortrydelsesretten. Andre virksomheder har derimod ikke krav på fortrydelsesret, medmindre det fremgår af dine betingelser eller anden aftale.

7. Kommunikation og service:
Det er god service at oplyse lagerstatus – kan varen leveres og hvornår? Tilbyd en nem og hurtig reklamations- og fortrydelsesretsprocedure samt hurtig levering. Fortryder en forbruger købet, skal pengene snarest mulig tilbagebetales til forbrugeren og seneste efter 30 dage.

8. Persondata og cookies:
Indsamler du personoplysninger som navn, adresse mv., skal brugeren altid oplyses om betingelserne inden.

Husk også at informere dine besøgende om din hjemmesides brug af cookies, første gang de ser din hjemmeside. Læs mere om cookies her.

9. Nyhedsbreve og spam
Sender du nyhedsbreve, skal brugerne udtrykkeligt at have sagt ”ja tak” til dette. En ”checkbox” med ”ja tak”, som på forhånd er afkrydset, f.eks. i forbindelse med aftaleindgåelse, er ikke acceptabelt.

Når du sender noget til en kunde (et nyhedsbrev, julekort, gavekort mm.) kan det være spam. Læs derfor FDIHs ”Nyttig viden om spam” her.

10. Mærkningsordninger:
Lovpligtige mærknings- og godkendelsesordninger skal fremgå af din hjemmeside, f.eks. fødevaregodkendelse og næringsbaseregistrering ved salg af fødevarer til slutbrugere.

Du kan vælge at blive e-mærket for at øge din troværdighed blandt forbrugerne. E-mærket sikrer, at din hjemmeside lever op til loven samt et par ekstra retningslinjer, der sikrer forbrugerne, når de handler i din netbutik.

Sidens indhold er leveret af ekstern partner, og detailfolk.dk påtager sig intet juridisk ansvar for indhold eller ordlyd.



Del denne side:






Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD