Zalando lander første positive driftsresultat
For første gang nogensinde kan Zalando melde om en positiv drift i 2014. Den tyske onlinegigant satser på fortsat vækst i 2015.
Zalando kan godt glæde sig over et veloverstået 2014.
For første gang nogensinde lander virksomhedens driftsresultat før afskrivninger og skat på den rigtige side af nul. I det netop offentliggjorte årsregnskab kan Zalando nemlig melde om et EBIT-resultat på 62,1 millioner euro (463 millioner kroner) mod et minus på 113,9 millioner euro (849 millioner kroner) året før.
Også på salgsfronten går det fremad for den tyske gigant. Omsætningen steg med 26 procent til 2,2 milliarder euro (16,4 milliarder kroner).
Med udgangen af 2014 kunne Zalando samtidig melde om 14,7 millioner aktive kunder mod 13,1 millioner året før.
Regner med fortsat vækst
Den store fremgang får ikke Zalando til at sætte tempoet ned i 2015. Tværtimod. I 2015 forventer modegiganten en vækst i omsætningen på 20-25 procent, ligesom man også forventer en fortsat positiv udvikling i EBIT-resultatet.
- Zalando er i førerpositionen til at fortsætte med at vokse og drive det europæiske online modemarked. Vi har en enestående adgang til kunder og brands og har den nødvendige infrastruktur med kapacitet til fremtidig vækst. Vi vil bestemt ikke fjerne foden fra speederen, slet ikke en lille smule, siger bestyrelsesmedlem hos Zalando, Rubin Ritter, i en udtalelse i forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet.
Zalando blev grundlagt i 2008 af tyskerne Robert Gentz og David Schneider. Efter at have taget det tyske marked med storm, udvidede Zalando sit forretningsområde til Østrig i 2009, derefter Holland og Frankrig i 2010. I 2011 blev Italien, Storbritannien og Schweiz også en del af Zalando-familien. Sidste skud på stammen er Sverige, Belgien, Spanien, Danmark, Finland, Polen og Norge, der alle kom til i 2012.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter