Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Zalando køber en af de eksklusive drenge i klassen

Stifter af Highsnobiety, David Fischer, har solgt størstedelen af sin forretning til Zalando. Foto. PR.




Tuesday den 14 June 2022 kl. 10:05 af: Kristian Holgersen

Et internationalt medie -og modebrand, der for nylig åbnede sin første butik nogensinde i Danmark, har fået Zalando som ny ejer.

Modeplatformen Zalando sætter sig nu på størstedelen af ejerskabet i Highsnobiety.

Oprindeligt startede Highsnobiety ud som en blog om sneakers i 2015, men gennem årene har foretagendet udviklet sig til at blive en toneangivende nyhedsplatform inden for ung, luksuriøs mode.

I maj åbnede Highsnobiety desuden sin første selvstændige butik under navnet Gatezero, og den ligger såmænd i Københavns Lufthavn.

- Begge vores virksomheder deler en passion for at opbygge stærke brandpartnerskaber og gøre det muligt for brands at inspirere forbrugere med deres produkter og historier, siger David Schneider, stifter og direktør hos Zalando.

Highsnobiety fortsætter sine uafhængige aktiviteter, men vil også hjælpe Zalando med at udvikle nye  formater.

- Partnerskabet med Highsnobiety vil gøre det muligt for os at gennemføre vores ambition om at tilbyde vores kunder den mest relevante og engagerende - samt praktiske - shoppingoplevelse. Jeg glæder mig til at se vores fælles vision blive realiseret og til sammen at forme fremtiden for modeindhold og e-handel, siger David Schneider.

Gør produkter til historier

Stifteren af Highsnobiety, David Fischer, beholder en lille del af ejerskabet. Han ser frem til at blive en del af den enorme modeplatform, Zalando.

- Highsnobiety har mestret kunsten at gøre historier til produkter og produkter til historier. Jeg er meget begejstret for at bringe vores styrker ind i Zalandos engagement i modeinspiration og sammen gentænke fremtiden for kreativt indhold og forretning, siger han og fortsætter:

- Ligeledes er jeg begejstret for at udnytte Zalandos uovertrufne ekspertise inden for skalering af e-handelsplatforme og bringe mit livs passionsprojekt til det næste niveau

De økonomiske aspekter ved handlen har parterne valgt at holde for sig selv.

LÆS OGSÅ: Internationalt medie åbner modebutik i Danmark



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD