Walmart snagede i dansk topchefs privatliv
(opdateret klokken 13.06 med Per Banks kommentar til Berlingske Business)
Ifølge WikiLeaks-dokumenter er topchefen fra en af Danmarks største detailvirksomheder blevet undersøgt af et efterretningsfirma hyret af Walmart.
De mange afsløringer fra WikiLeaks trækker nu også spor ind i den globale detailbanche.
Organisationen har netop offentliggjort filer fra det private efterretningsfirma Stratfor, der skulle vise at den amerikanske detailkæmpe Walmart hyrede Stratfor til at snage i danske Per Banks privatliv, da han var ansat i den konkurrerende britiske kæde Tesco. Det skriver The Daily Dot.
Per Bank er i dag adm. direktør i Dansk Supermarked, men snageriet i den danske topchefs færden skulle være sket i 2010, mens han stadig var i Tesco. Begrundelsen fra Walmart lød på, at man var interesseret i at hyre den danske detailprofil. Derfor bestilte man en undersøgelse fra Stratfor med fokus på hans "ærlighed, integritet og etiske opførsel", lyder det ifølge The Daily Dot i de mails, som WikiLeaks har offentliggjort. Resultatet var en tresiders rapport, der blandt andet beskrev Per Bank som "fokuseret, ambitiøs og behagelig."
Mange kvindelige bekendte på Facebook
Herefter skulle topfolk i Walmart efter sigende have bedt om en yderligere undersøgelse, da man i sin egen research på Per Banks Facebook-profil kunne se, at han havde mange kvindelige bekendte, og man var interesseret i at vide, om topchefen havde en affære. Dokumenterne fra WikiLeaks viser, at kommunikationen herefter gik frem og tilbage og endte med, at Startfor afviste opgaven, som de ikke mente, at de kunne løse.
Hos Walmart vil man ikke kommentere kommunikationen med Startfor, men chefen for virksomhedens internationale kommunikation, Kevin Gardner, siger til The Daily Dot, at undersøgelser af potentielle chefemner er et udtryk for rettidig omhu og noget, der forventes af alle børsnoterede virksomheder. Det har ikke været muligt for The Daily Dot at få en kommentar fra hverken Stratfor eller Per Bank.
Den danske topchef skriver dog i en mail til Berlingske Business, at han på et tidspunkt har været i dialog med Walmart om en stilling, men han har ikke været vidende om detailgigantens granskning af hans privatliv.
LÆS OGSÅ: Strategisk toplederskifte i Dansk Supermarked
Læs hele artiklen på The Daily DotFlere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter