Vild udvikling: Bestseller-ejer vil købe Stylepit
Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen går nu efter at overtage hele modeselskabet Stylepit, fremgår det af en fondsbørsmeddelelse.
Der bliver nu skrevet endnu et kapitel om det skrantende Stylepit A/S (tidligere Smartguy).
Således ønsker den stenrige Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen at overtage hele modeselskabet Stylepit.
Det oplyser Stylepit i en fondsbørsmeddelelse, hvori det fremgår, at den trængte online tøjforretning har modtaget et købstilbud fra ejeren af tøjkoncernen Bestseller.
Anders Holch Povlsens private investeringsvirksomhed Aktieselskabet af 14.10.2012 - og ikke Bestseller - har besluttet at fremsætte et frivilligt, betinget købstilbud på alle aktier i Stylepit til 0,20 kroner pr. aktie, hvilket svarer til en præmie på 100 procent i forhold til den kurs, som der aktuelt kan tegnes aktier til i en fortegningsemission, fremgår det af meddelelsen til Nasdaq Copenhagen.
LÆS OGSÅ: Bestseller-ejer taler ud om Stylepit
Dyrt Stylepit-medejerskab
- Det frivillige, betingede købstilbud vil være betinget af opnåelse af godkendelse fra relevante konkurrencemyndigheder og forventes at blive betinget af opnåelse af accepter for aktier og stemmer i Stylepit, der, inklusive Aktieselskabet af 14.10.2012’s ejerandel, udgør mindst 50,01 procent af aktierne og stemmerettighederne i Stylepit (eksklusiv Stylepits eventuelle beholdning af egne aktier) samt øvrige sædvanlige betingelser i frivillige tilbud, står der videre i fondsbørsmeddelelsen.
Tilbage i juni viste beregninger foretaget af Berlingske Business, at Anders Holch Povlsen gennem tiden har puttet rigtig mange penge i det kriseramte selskab Stylepit. 170 millioner kroner har Bestseller-ejeren sluppet gennem tiden, kunne avisen oplyse.
LÆS OGSÅ: Stylepit vælger kendt krise-advokat til bestyrelsesformand
Uventet drejning
3. juni meddelte Anders Holch Povlsen de danske medier, at han ikke havde tænkt sig at medfinansiere den kapitalforhøjelse på 50 millioner kroner, som Stylepit på daværende tidspunkt mente var nødvendigt for at fortsætte. I samme forbindelse fremhævede Bestseller-ejeren, at Bestseller havde forsøgt at komme med gode råd til, hvordan Stylepit kunne komme ovenpå igen efter et mislykket udlandseventyr.
- Man skal ikke fejlagtigt tro, at vi ikke har forsøgt at komme med løsningsforslag. Det har vi, for vi føler et stort ansvar for at være medejer af et selskab, sagde Anders Holch Povlesen i starten af juni til Berlingske Business.
Anders Holch Povlsen er storaktionær i Stylepit A/S med omkring 25 procent af aktierne. Stylepit har været børsnoteret siden 2012, og selskabets aktie er det seneste år faldet 82,5 procent.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter