Vigtigt med hyppige pauser på jobbet
Det moderne menneske lever i et hurtigt tempo og har brug for pauser, fortæller psykoterapeut. Ellers kan det give bagslag.
Nu er der godt nyt for folk, som synes, at det hele går lige lovligt hurtigt på jobbet.
For ifølge psykoterapeut Heidi Frier har det moderne menneske brug for at tage en pause indimellem, da mange lever under et konstant informationsbombardement i et hurtigt tempo.
Det skriver Femina og Søndagsavisen.
- Arbejdsmarkedet er generelt presset, og vi er måske bange for at blive opfattet som dovne eller uengagerede medarbejdere. Problemet er bare, at vi ikke bliver særligt effektive eller gode til at finde kreative løsninger, når vi springer pauserne over, siger Heidi Frier til Femina.
- Jeg tror, mange fravælger pauser, fordi de vil tidligt hjem til familien. Der er så meget fokus på forældrerollen i dag, og vi vil gerne være gode forældre, der henter børnene tidligt, men desværre kommer mange til at udmatte sig selv i forsøget, siger Heidi Frier videre.
LÆS OGSÅ: Travl eller stresset? Hver anden er presset på jobbet
Risikerer bagslag
Ifølge en undersøgelse fra analyseinstituttet Wilke i november 2014 holder hver fjerde dansker sjældent eller aldrig de pauser på jobbet, som de egentlig har krav på. Tendensen breder sig hurtigt, for når flere på arbejdspladsen arbejder igennem, bliver det ilde set at tage en pause. Ikke mindst en rygepause.
Men der er brug for hyppige pauser på jobbet, påpeger Heidi Frier – ellers kan det give bagslag:
- I pausen slipper du dit fokus på det, du er i gang med og kommer lidt mere i kontakt med dig selv. Du får bearbejdet dine tanker, oplevelser og følelser, og på den måde er pausen en metode til at holde kroppen og sindet sundt, stærkt og i balance. Konsekvensen af de manglede pauser er stress.
- Vi får typisk stress, når vi ikke lytter til vores behov, og risikerer at blive dårligere til at mærke vores behov og grænser, forklarer psykoterapeuten til Femina.
LÆS OGSÅ: Arbejdsliv: Ledere vil forebygge stress
Læs hele artiklen på Femina og SøndagsavisenFlere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter