Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Vejen er næsten banet for Ikeas kæmpeprojekt i København





Tuesday den 30 May 2017 kl. 09:59 af: Lise Møller Schilder

Lokalplanen er nu blevet vedtaget i Københavns Teknik- og Miljøudvalg. Det ser derfor ud til, at Ikea snart kan starte byggeriet.

Teknik- og Miljøudvalgets har vedtaget en lokalplan, der baner vejen for det store Ikea-byggeri ved Kalvebod Brygge Vest. Det betyder, at Ikea er et skridt nærmere at kunne starte byggeriet af det store varehus i midten af København.

- Vi er glade for, at Teknik- og Miljøudvalget har accepteret lokalplansudkastet og håber naturligvis på, at planen bliver endeligt godkendt på mødet i Borgerrepræsentationen den 22. juni, siger administrerende direktør i IKEA Danmark, Dennis Balslev, i en pressemeddelelse.

Ikea understreger yderligere, at boliggiganten sætter pris på den grundige høring, hvor alle aspekter af den nye lokalplans betydning for området er blevet nøje overvejet.

- Vi glæder os til at få endeligt grønt lys for vores projekt, der i IKEA regi er epokegørende. IKEA København bliver verdens første urbane IKEA varehus. Det repræsenterer et nybrud i den måde, IKEA hidtil har designet og placeret varehuse uden for de store byer. Det er en nytænkning af IKEA konceptet, som vil øge tilgængeligheden for de mange mennesker – for gående, cyklister og københavnere der kommer med tog, bus eller metro, skriver Ikea i pressemeddelelsen.

Udover Ikea-varehuset, der skal fylde 37.000 kvadratmeter, vil der også blive opført cirka 500 ungdomsboliger, som får navnet Kaktustårnene og et Cab Inn-hotel på 21.0000 kvadratmeter, fremgår det af lokalplanen.

LÆS OGSÅ: BBC dokumentar: Ikeas chauffører er groft underbetalt



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD