Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Ung rådgiver har fået chefstilling hos Aldi





Aldi Danmark ApS

Hovedtal i t. kr.

Nettoomsætning
2019: 3.640.486
2018: 3.670.422
2017: 3.828.497
2016: 3.664.498
2015: 3.574.722

Driftsresultat
2019: -496.467
2018: -367.446
2017: -313.000
2016: -229.005
2015: -281.715

Årets resultat
2019: -511.879
2018: -380.948
2017: -326.433
2016: -243.427
2015: -297.240

Kilde: Aldi Danmark APS, Årsrapport 2019

Monday den 3 August 2020 kl. 09:32 af: Kristian Holgersen

Aldi har ansat en ny kommunikationschef. Hun bliver en vigtig brik i bestræbelserne på at løfte discountkædens brand.

I mange år har discountkæden Aldi forsøgt at knække koden til det danske marked - og stædigheden har trukket bemærkelsesværdige dybe spor i årsregnskaberne.

Der er altså noget at gå i gang med for 34-årige Louise Wendelbo, som er discountkædens nye kommunikationschef på hovedkontoret i Albertslund.

Louise Wendelbo kommer direkte fra bureauet Geelmuyden Kiese, hvor hun har været rådgiver og teamleder. Men nu får hun mulighed for at fokusere på et enkelt brand.

- For mig er det et stort spring at gå fra konsulentsiden til brandsiden. Jeg var 5,5 år i GK og før det på et bureau i Aarhus, og jeg har altid befundet mig godt i rådgiverrollen, siger hun i en pressemeddelelse.

- Samtidig har jeg til tider savnet muligheden for at kunne gå i dybden med ét brand, én virksomhed – og ikke mindst det ansvar, der følger med. Det får jeg i den grad mulighed for hos Aldi, som har taget hul på en omfattende rebranding.

Har tabt milliarder

Aldi har valgt at modernisere sig ud af krisen på det danske marked. Det betyder en opfriskning af kædens butikker og naturligvis en styrket indsats på kommunikationssiden.

- Jeg har brugt foråret på at sætte det hold, jeg mener, der er brug for til at løfte Aldi-brandet i Danmark, og har foruden Louise ansat to marketingchefer. I det trekløver er Louises store erfaring med strategisk kommunikation en vigtig brik, siger Karina Marott. Hun er direktør for Marketing & Kommunikation i Aldi Danmark, Karina Marott.

I årsregnskabet for 2019 tabte Aldi over en halv milliard kroner - svarende til næsten 1,5 millioner kroner om dagen.

- Den igangsatte revitaliseringsplan for Aldi Danmark er uændret, og forventes at øge markedsandelen i de kommende år, vurderer ledelsen i årsrapporten.

- Der vil således fortsat ske betydelige investeringer i butiksnettet, medarbejderstab mv., der vil belaste årsresultaterne, hvorfor resultatet for 2020 igen forventes negativt i betydelig størrelse, men bedre end 2019.

Aldi har været på det danske marked siden 1977 og har i dag 180 butikker.

LÆS OGSÅ: Aldi finder en rutineret detailprofil til fri direktørpost



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD