Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Tusindvis af danskere har brugt ny service fra Coop

Foto: PR



Klimaberegneren

Med den nye klimaberegner kan man:

· se éns aftryk fra indkøb i Coops butikker

· se hvilke varer, der giver det største aftryk

· se den totale klimabelastning fra årets fødevareindkøb

· sammenligne sig med gennemsnittet af Coop-kunder

· få inspiration og forslag til nye, mere klimavenlige vaner

Kilde: Coop Danmark

Monday den 14 September 2020 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

Siden juni har over 200.000 danskere gjort brug af klimaberegneren i Coops app. - Det er rigtig positivt, lyder det fra CSR-chefen.

Interessen for at tjekke varerne i indkøbskurven for klimavenlighed har vist sig at være stor, lyder det fra Coop.

Dagligvarekoncernen lagde i juni måned en nyudviklet klimaberegner ud på sin app, og siden har over 200.000 danskere gjort brug af den.

Antallet af brugere er rigtig positivt, lyder det fra Thomas Roland, som er CSR-chef i Coop. Han ser et stort behov for mere gennemskuelighed, når det gælder klimavenlige varer.

- Det fortæller os, at danskerne har manglet konkrete værktøjer til at gennemskue forholdet mellem deres klimaaftryk og madvaner set i forhold til, hvordan de køber ind, siger han og fortsætter:

- Samtidig viser klimaberegnerens popularitet, at teknologi og digitale værktøjer kan være rigtig gavnlige i forhold til at få flere og flere forbrugere til at omlægge deres vaner og forbrug til mere klimavenlige alternativer.

Særligt har kunder i alderen 45 til 69 benyttet klimaberegneren, viser tal fra Coop.

Andre kan være med

Coop stiller metoden bag klimaberegningen gratis til rådighed for andre dagligvarebutikker, der vil gå samme vej, har dagligvarekoncernen tidligere været ude at annoncere.

- Klimaudfordringen er så stor, at vi er nødt til at arbejde samme på tværs af gamle skel. Jeg håber, at de øvrige dagligvarekæder vil være med på denne rejse, siger Thomas Roland og fortsætter:

- Der har været meget debat om klimamærkning og med god grund, for der er mange måder at beregne klimaaftryk på. I vores nye værktøj indregner vi aftrykket for produktion, forarbejdning og transport af varerne frem til butikken samt madspild undervejs fra produktion til butik.

LÆS OGSÅ: Coop indfører en personlig klimaberegner



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD