Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Coop vil sælge it-løsninger til kæder i hele verden

Holdet bag Lobyco: Jan Madsen, adm. direktør, Anders Mittag, kommerciel direktør, og Ole Buch, teknologi-direktør.




Tuesday den 8 September 2020 kl. 11:45 af: Kristian Holgersen

Dagligvarekoncernen Coop har oprettet et selvstændigt selskab, hvor 120 medarbejdere sidder med udvikling og drift af digitale løsninger.

Da Kræn Østergård Nielsen blev præsenteret som ny topchef i Coop mandag formiddag, sagde han, at dagligvarekoncernen er "branchens digitale frontløber."

Satsningen på det digitale område bliver understreget i dag. Dagligvarekoncernen har netop præsenteret oprettelsen af selskabet Lobyco A/S, hvor 120 medarbejdere kommer til at beskæftige sig med udvikling og drift af digitale løsninger.

Hensigten er, at de digitale løsninger, der er udviklet til kunderne i Coops danske butikker, skal sælges til andre kæder over hele verden. 

- Vi har oplevet en kolossal interesse for de løsninger, vi har udviklet til Coop Appen. Vi har allerede solgt de første løsninger, og lige nu er vi i dialog med retailere fra bl.a. USA, Europa, Sydamerika og selv i New Zealand, siger koncerndirektør i Coop, Jan Madsen. Han er adm. direktør i det nye selskab.

En selvstændig forretning

Lobyco kan blive en fordel for Coop på flere møder, mener den administrerende direktør:

- Ved at gøre det til et selvstændigt forretningsområde vil vi dels få en rentabel forretning, som kan supplere vores kerneforretning, men måske endnu vigtigere give flere kræfter til at udvikle fremtidens digitale løsninger, siger Jan Madsen.

Ifølge den kommercielle direktør - Anders Mittag - er der stor international interesse for konceptet og systemet bag Coop Appen, som dagligt har 200.000 brugere. 

- Med Coop Appen er det lykkes at skabe en ny kommunikationskanal til kunderne. Netop denne digitale transformation har kæder over det meste af verden brug for, fordi de oplever, at effekten af deres traditionelle markedsføring er faldende, siger Anders Mittag.

Lobyco ledes af en direktion med Jan Madsen som adm. direktør, kommerciel direktør Anders Mittag og af teknologi-direktør Ole Buch.

LÆS OGSÅ: Succes giver Flying Tiger digitalt vokseværk

 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD