Trods opsving: Tomme butikslokaler når historisk højt niveau

Erhvervsportal har aldrig målt så højt et udbud af tomme butikslokaler. Det sker midt i en periode med opsving og høj beskæftigelse.

Normalt burde en god økonomi og en høj beskæftigelse være med til at skabe rift om landets butikslokaler. Udviklingen viser bare noget andet.

Ved udgangen af 2019 er hele 6,6 procent af butikslokalerne herhjemme udbudt til enten leje eller salg. Det viser en statistik fra erhvervsportalen Ejendomstorvet, som ikke siden har registreret et så højt niveau.

- Det er det største udbud, vi har målt i al den tid, vi har opgjort statistikken, som går tilbage til starten af 2003, siger Nicholas McFall. Han er analytiker hos Ejendomstorvet.dk.

- Udbuddet lå i flere år før finanskrisen helt nede på to procent af de samlede butiksarealer, men blev tredoblet på få år. Derefter lå udbuddet nogenlunde stabilt frem til 2015, da det toppede med 6,5 procent, siger han.

Men det var kun en midlertidig top, viser en gennemgang af statistikken. De seneste to år er kurven over udbud igen begyndt at stige i næsten hvert kvartal, så niveauet nu slår rekord.

Statistikken over udbudte erhvervslokaler er udgivet af erhvervsportalen Ejendomstorvet.dk, Dansk Ejendomsmæglerforening og EjendomDanmark, som repræsenterer udlejere og administratorer af ejendomme.

Den oplagte synder

I hele landet findes godt 12,5 millioner butikskvadratmeter, og af dem er 832.600 kvadratmeter forsynet med et ”til leje” eller ”til salg”-skilt.

Som ofte før bliver nethandlen fremhævet som en væsentlig del af årsagen.

- Stigningen i udbuddet hænger sammen med danskernes fortsat stigende glæde ved at handle via internettet, siger den administrerende direktør for Dansk Ejendomsmæglerforening, Ole Hækkerup.

- Det gælder om at se mulighederne i de ledige butikslokaler, herunder om der kan være anden anvendelse end detailhandel, fortsætter han.

Under pres

Ifølge Institut for Center-Planlægning, som rådgiver fx kommuner, projektudviklere og detailkæder, viser tallene, at detailhandlen og udlejere er under pres.

- En del kommuner har lempet reglerne for, hvad tidligere butikslokaler kan bruges til: Mange steder er restauranter, cafeer og forskellige sundhedsklinikker rykket ind, og større lokaler bruges måske til fitness, siger Jens Chr. Petersen. Han er partner i Institut for Center-Planlægning.

- Nogle byer bør prøve at koncentrere tingene, så der fortsat er liv i handelsgaderne, fortsætter han.

Det kan ske ved at omdanne tomme butikker i udkanten af bymidten til boliger, eller åbne mere op for publikumsorienterede erhverv i bymidterne - eksempelvis fitnesscentre og medborgerhuse.

LÆS OGSÅ: Detailsalget står nærmest stille