Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Topchef håber på første overskud i mange, mange år

Foto: detailfolk.dk



Monday den 3 January 2022 kl. 11:19 - Kilde: Finans

En hårdt ramt boligkæde, som har tabt penge hvert år siden 2007, begynder nu at se lys for enden af tunnelen.

Siden 2007 har Daells Bolighus haft underskud i hvert eneste årsregnskab.

Men måske er lykken endelig ved at vende for den hårdt ramte boligkæde, som hører under den ellers velkørende Harald Nyborg-koncern.

Til Finans fastslår topchefen for Harald Nyborg - Arne Gerlyng-Hansen - at Daells Bolighus kan blive en profitabel forretning igen. Faktisk håber han på et overskud allerede i 2023.

Men lige nu har Daells Bolighus stadig brug for hjælp. Senest har ejerne skudt 15 millioner kroner ind i kæden.

- Vi har haft endnu et år med underskud, og selvom det er noget mindre end tidligere, har det været nødvendigt at tilføre ny kapital for at dække det underskud, vi ved, der kommer i 2021. Det gør, at vi er sikre på ikke at have en negativ egenkapital i år, siger Arne Gerlyng-Hansen til Finans.

I det seneste årsregnskab tabte Daells Bolighus 6,6 millioner kroner, hvilket var langt mindre end de tocifrede millionbeløb, som kæden tidligere har været vant til .

I 2020 overtog 58-årige Henrik Mathiesen direktørposten i Daells Bolighus. Han kom fra en stilling som salgschef i samme kæde, hvor han tidligere har været butikschef gennem 19 år. Før det var han flere år i dagligvarebranchen, fremgår det af LinkedIn.

Daells Bolighus har fem butikker.


A/S DAELLS BOLIGHUS

Nettoomsætning (t. DKK)
2020: 217.662
2019: 197.345
2018: 214.488
2017: 232.874
2016: 228.154

Årets resultat (t. DKK)
2020: - 6,637
2019: -24.410
2018: -21.987
2017: -25.774
2016: -38.463

Uddrag fra ledelsesberetningen
Ledelsen anser årets resultat for mindre tilfredsstillende og der arbejdes med flere tiltag for at forbedre resultatet på længere sigt.

Kilde: A/S Daells Bolighus, årsrapport 1. januar - 31. december 2020


LÆS OGSÅ: Familien Daell sætter punktum for et guldrandet år 

Læs hele artiklen på Finans


Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD