Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Topchef glæder sig over flere kunder i butikkerne

Foto: detailfolk.dk



Wednesday den 17 August 2022 kl. 09:57 af: Kristian Holgersen

Alle salgskanalerne fortæller den samme historie, forklarer Matas’ topchef. Kundetrafikken stiger, og det smitter af på regnskabstallene.

I regnskabsårets første kvartal, som strækker sig fra 1. april til 30. juni, har Matas løftet omsætningen til 1,053 mia. kroner.

Set i forhold til samme periode sidste år, så er forbedringen på 3,2 procent. Det skyldes først og fremmest flere kunder i butikkerne, forklarer den adm. direktør for Matas A/S, Gregers Wedell-Wedellsborg.

- Vi glæder os over, at Matas voksede i første kvartal, fordi kunderne handlede hyppigere på tværs af alle vores kanaler, siger han og fortsætter:

- Vores strategi er at tilbyde kunderne et større og større sortiment. Vi lancerede derfor 21 nye brands i kvartalet, og udvidede sortimentet inden for både sundhed og skønhed med tusindvis af nye produkter.

De fysiske butikker stod for den største absolutte fremgang med en vækst på 28 millioner kroner, mens engrossalget steg relativt mest med 16 procent.

Antallet af transaktioner steg desuden med 8,3 procent, hvorimod den gennemsnitlige basket size faldt med 4,7 procent til 187 kroner pr. transaktion.

På bundlinjen oplever Matas også fremgang med et plus på 69,1 millioner kroner efter skat. Men det skyldes primært faldende afskrivninger.

LÆS OGSÅ: En topfigur fra dansk erhvervsliv får rolle i Matas



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD