Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Topchef: Dårlig sommer rammer Flügger

Foto: Flügger



Friday den 15 September 2017 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

 

Malerkoncernen har solgt mindre end normalt på det skandinaviske marked. Alligevel bliver bundlinjen styrket i kvartalsregnskabet.

Hos Flügger har den skandinaviske del af forretningen ikke fået den bedste start på det nye regnskabsår 2017/18.

I Danmark er salget gået tilbage med fire procent, mens faldet i Norge og Sverige er på henholdsvis to og ni procent. Det fremgår af selskabets kvartalsregnskab, som dækker maj, juni og juli.

Samlet set rammer nettoomsætningen 539 mio. kroner, hvilket er en smule lavere end samme periode sidste år, hvor der blev solgt maling og tilbehør for 557 mio. kroner.

- Den regnfulde og solfattige sommer i Skandinavien har påvirket vores salg negativt, specielt indenfor udendørsmaling og træbeskyttelse, hvor vi har set et betydeligt lavere salg end tidligere år. Dette forstærkes yderligere af et fald i salget til segment 2, salg af ikke-Flügger brandede produkter til byggemarkeder, siger Jimmi Mortensen, CEO i Flügger A/S, på selskabets hjemmeside.

Dog trækker de resterende markeder op. Her er der primært tale om Polen og Kina, hvor Flügger har øget salget med sammenlagt 14 procent.

Styrker bundlinjen

Trods det svigtende salg i Skandinavien, så har Flügger formået at styrke resultatet af første kvartal. Efter skat lyder overskuddet på 63 mio. kroner - en stigning på 8 procent i forhold til sidste år.

Flügger fastholder da også forventningerne til hele regnskabsåret, som lyder på en nettoomsætning på niveau med 2016/17 - altså 1,849 mia. kroner.

- Vi følger planen, og fortsætter de tiltag, vi igangsatte tidligere på året – heriblandt konsolidering af vores eget butiksnet samt interne effektiviseringstiltag, der skal være med til at styrke vores forretning yderligere. Desuden sætter vi nu stærkt ind på at strømline vores sortiment for at reducere kompleksiteten og skabe synergi på tværs af markeder, siger Jimmi Mortensen.

LÆS OGSÅ: Årsregnskab: Flügger vil ændre butiksnettet pga hård konkurrence



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD