Top-Toy skal rekonstrueres efter kæmpe tab
Det er ikke lykkedes at gøre legetøjskoncernen profitabel i sin nuværende form, lyder det fra topchefen.
Den nordiske legetøjsgigant Top-Toy, som står bag BR og Toys’r’Us, går i rekonstruktion efter at have tabt over to milliarder kroner.
Hverken direktion, bestyrelse eller revisorer har villet godkende den fortsatte drift, medmindre man var sikker på at kunne få yderligere kapital tilført. Men den garanti har ejerkredsen afvist at give.
Det skriver Top-Toy i en pressemeddelelse fredag formiddag.
- Vi er nået langt og har strømlinet store dele af virksomheden, siger bestyrelsesformand Michael Hauge Sørensen.
- Men desværre har vi nået et punkt, hvor der er brug for mere radikale forandringer, hvis virksomheden skal blive lønsom, fortsætter han.
Lukker butikker
Som konsekvens planlægger Top-Toy at lukke underskudsgivende butikker - op mod 100 ifølge Ritzau - og forenkle værdikæden. Heller ikke hovedsæderne i Vallensbæk og Hong Kong går ram forbi.
- Vi er ikke lykkedes med at gøre Top-Toy profitabel i sin nuværende form, siger Per Sigvardsson, der er administrerende direktør.
- Og derfor er vi nødt til at gennemføre fundamentale ændringer i organisationen og optimere de sunde dele af forretningen, fortsætter han.
I alt regner legetøjskoncernen med at 450 fuldstidsstillinger bliver påvirket - 180 af dem er i Danmark, skriver Ritzau.
- Det er trist og beklageligt, at vi må sige farvel til talentfulde kolleger, som har kæmpet hårdt for at gøre Top-Toy til en sund forretning, siger Per Sigvardsson.
Taber milliarder
I årsregnskabet for 2017/18 taber Top-Toy over 2 milliarder kroner på bundlinjen. Det skyldes blandt andet en nedskrivning af goodwill på 1,6 milliarder og udgifter til implementeringen af et nyt ERP-system.
Sidstnævnte er også med til at presse driftsresultatet ned i et minus på 149 millioner kroner. Her bliver et “meget skuffende” julesalg i 2017 desuden fremhævet som en forklaring.
Top-Toy driver 226 BR-butikker og 72 varehuse i kæden Toys’r’Us.
Alle butikker holder åbent gennem julen - det samme gælder de tilhørende netbutikker, fremgår det af pressemeddelelsen.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter