Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Tomgangen stiger i shoppingcentrene

Foto: detailfolk.dk



Thursday den 17 September 2020 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

Butikkerne forsvinder i shoppingcentrene, hvor tomgangen har ramt et højt niveau, viser en ny analyse. Det betyder tabt husleje.

Det tynder efterhånden ud i landets shoppingcentre. Flere butikker lukker, og det sendte den samlede tomgang op på 8,2 procent i juli, viser en analyse fra Ejendom Danmark.

I forhold til sidste år er der tale om en stigning på 1,3 procentpoint. Særligt nedlukningen i foråret bidrog til den negative udvikling, og nu står et usikkert efterår for døren.

- Jeg er bange for, at vi kan stå over for et efterår, hvor hjælpepakkerne er udløbet, men problemerne er blevet, og butikkerne må lukke på stribe. Udviklingen i corona kan også spille ind på købelysten i de kommende måneder, siger Jannick Nytoft. Han er adm. direktør i EjendomDanmark.

En analyse fra EjendomDanmark viser, at butikkerne har ophobet restancer og henstand for 2,5 mia. kr. Samlet er knap ti procent af årets butiksleje i restance.

- Ejendomsbranchen har bidraget til at holde hånden under butikslivet, men vi kan desværre ikke kunne hjælpe alle på lang sigt, siger Jannick Nytoft.

Ændret handelsmønster

Per Nyborg, adm. direktør for Institut for Center-Planlægning, følger udviklingen i de danske shoppingcentre, der har været præget af, at butikskæder har reduceret antallet af butikker.

Enkelte konkurser påvirker også billedet.

- Vi er for alvor spændt på, om der vil ske en yderligere reduktion i antallet af butikker i løbet af efteråret. En del butiksejere har klaret sig igennem med støtte via hjælpepakker. Når hjælpepakkerne ændres eller falder væk, er der en betydelig risiko for, at vi vil se flere butikslukninger – især hvis smittetrykket igen er stigende, siger Per Nyborg.

Særligt shoppingscentrene i Region Hovedstaden og Region Syddanmark har oplevet en større tomgang end resten af landet, fremgår det af EjendomDanmarks analyse. For hovedstadens vedkommende, kan det hænge sammen med, at kunderne ændrede deres handelsmønster, da corona var på sit højeste.

- I en periode var der helt klart en tendens til, at kunderne handlede meget mere lokalt, end de hidtil har gjort. Fx har de store centre i hovedstadsregionen været vant til en kundestrøm fra det regionale opland – og når de pludselig udebliver, så kan det mærkes, siger Per Nyborg.

LÆS OGSÅ: Tomme butikslokaler i massevis skaber nervøsitet



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD