Toiletbrættet er renere end kontanter
Butiksansatte bliver udsat for langt flere bakterier, når de håndterer kontanter, end hvis de rører ved brættet på personaletoilettet.
De fleste ville nok foretrække at slikke på en tokrone frem for at trække tungen hen ad et kropsvarmt toiletbræt. Men faktisk ville man få færre bakterier indenbords ved at vælge den sidste mulighed.
Det er konklusionen i en rapport, som MasterCard har lavet. På mønter og sedler findes mere end 26.000 bakterier, som kan være skadelige for helbredet. Ifølge MasterCard er det væsentligt mere end på et toiletbræt, hvor der angiveligt er 1600 bakterier pr 100 cm2.
MasterCard har fulgt rapporten op af en undersøgelse blandt godt 1000 danskere. Direkte adspurgt mener næsten to tredjedele, at kontanter er uhygiejniske, men det er kun en ud af ti, der rent faktisk vasker hænder efter at have rørt ved kontanter. Det er ikke ligefrem godt nyt til de mange danske butiksansatte, der dagligt har fingrene i kontanter.
Og danskerne ser også ud til at være mere uhygiejniske end vores europæiske naboer. En samlet europæisk opgørelse viser, at en ud af fem altid vasker hænder efter at have håndteret kontanter.
Undersøgelsen, der er foretaget i hele Europa, viser at over 9.000 forbrugere – hvoraf 1044 er fra Danmark – i mere end 12 lande samlet set mener, at kontanter er mere uhygiejniske end for eksempel dørhåndtag, håndtag i offentlige transportmidler og ”offentlig” mad – eksempelvis en skål med nødder på en bar.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter