Tøjsalget ramt af hård vinter
En lang og kold vinter har påvirket detailsalget af tøj markant. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Det er ikke kun den populære tøjgigant H&M, som vintervejret har været hårdt ved. Generelt har det danske tøjsalg haft det svært i kulden, når et iskoldt shoppingvejr får købelysten til at dale sammen med temperaturerne. Det har budt på et markant fald i detailsalget af tøj, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
- Størst var nedgangen på 10,1 procent i salget af beklædning mv. Det er et meget stort fald, der kan være påvirket af, at marts måned i dette år var meget kold. Salget af andre forbrugsvarer var 6,7 procent lavere end i marts sidste år, og da denne varegruppe ligeledes indeholder en del vejrafhængige varer (fx havemøbler og varer fra planteskoler), kan også dette fald være påvirket af årets sene vinter, skriver Danmarks Statistik.
Detailsalget, renset for prisudvikling, var i marts 4,4 procent lavere end i samme måned sidste år. Faldet i marts kom efter en stigning i februar på 0,4 procent og et fald i januar på 0,7 procent.
LÆS OGSÅ: Forlænget vinter betyder kulde i H&M's salg
Mens omsætningen hos købmænd, døgnkiosker og supermarkeder er faldet, er omsætningen i discountforretninger og i "ikke-specialiserede forretninger, der primært består af varehuse" steget, ifølge Danmarks Statistik.
LÆS OGSÅ: Tøjsalget er steget
Generelt ser detailsalget altså ud til at være faldet, men beklædning er den varegruppe, som har været ramt hårdest.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter