Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Tiger vinder prestigepris

Foto: detailfolk.dk



Friday den 27 June 2014 kl. 09:13 af: Freja Thorbech

Den danske detailkædes succesfulde eksport, sikrer nu Tiger en helt særlig hæder.

Selskabet bag Tiger-kæden, Zebra, kan glæde sig over, at have vundet Udenrigsministeriets eksportpris.

Selskabet var indstillet til prisen af Dansk Erhverv, og det er især Tiger-butikkernes store succes i udlandet, der ligger til grund for prisen. Siden 2010 er Tigers eksportomsætning steget med cirka 560 procent, og antallet af ansatte er steget med 330 procent globalt.

- Zebra er et godt eksempel på, at danske detailhandelskoncepter klarer sig fint i udlandet. Der har faktisk været betydelig fremgang i antallet af danskejede butikker i udlandet. Ifølge Retail Institute Scandinavia er antallet af danskejede butikker i udlandet steget med 25 procent på 5 år, så der sidste år var 10.364 danske butikker uden for landets grænser og eksporten inden for detailhandlen forventes at stige fremover, siger adm. direktør i Dansk Erhverv, Jens Klarskov, i en udtalelse.

Prisen kan åbne nye døre

Prisen blev overrakt af af HKH Prins Henrik ombord på Kongeskibet Dannebrog, og hos Zebra er man ikke overraskende glad for prisen.

- Vi er meget beærede og stolte over den anerkendelse det er, at modtage Kong Frederik den Niendes Hæderspris for fortjenstfuld indsats for dansk eksport– en pris, der i høj grad kan være med til at åbne døre på nye markeder for os og dermed også bidrage til at udbrede kendskabet til dansk kultur og design, siger adm. direktør i Zebra Christian Mariager.

Hædersprisen blev indstiftet i 1970 ved en kongelig resolution med det formål at fremme, understøtte og opmuntre eksporten af danske varer og tjensteydelser. Med hædersprisen følger et diplom.

Tiger omsatte i 2013 for 1,8 milliarder kroner og har cirka 1.900 ansatte. Kæden er siden 1995 vokset fra at være en lille dansk virksomhed til en global detailkæde med 325 butikker i mere end 20 lande. Især i Japan har Tiger været en succes. Kæden har fem butikker i landet, som hver har en omsætning, der svarer til otte europæiske butikkers.

LÆS OGSÅ: Kunder må trække billetter for at komme i 'Tiger-butik'



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD