Tidsindstillet moms-bombe truer tusindvis af virksomheder
Rigtig mange virksomheder får store problemer med at afregne moms, inden fristen udløber i marts. Det kan få alvorlige konsekvenser.
Årets første forårsdag kan blive skæbnesvanger for rigtig mange virksomheder, skriver DR og BT.
Senest den 1. marts skal mindre virksomheder med en momspligtig omsætning på under fem millioner kroner om året nemlig indbetale moms for hele 2020. Og det kan blive en gyser.
På grund af coronakrisen er indtjeningen mange steder gået så meget i stå, at der ikke kan skrabes penge nok sammen.
- Vi får mange henvendelser i øjeblikket fra vores medlemmer, om at de hænger fast med det yderste af neglene. Hvis momsudbetalingen ikke bliver udskudt, så er der mange af vores medlemmer, der må dreje nøglen om, siger Mia Amalie Holstein. Hun er politisk chef i SMV Danmark.
I en pressemeddelelse fra tidligere på året foreslår SMV Danmark, at virksomheder skal have mulighed for at udskyde momsbetalingen i yderligere seks måneder, som et rentefrit lån.
Vil gerne betale
En af de virksomheder, som lige nu står i en svær situation, er Dennis og Lottes Cykler i København.
Som en mindre virksomhed skal de afregne moms to gange årligt. Da den sidste frist i 2020 blev rykket til 1. marts i år, brugte de pengene på husleje. Men nu er kassen tom, fortæller ejerne til BT.
- Der er ingen tvivl om, at vi skal betale momsen. Det vil vi gerne, men vi og mange andre kan på ingen måde gøre det lige nu. Det bliver en blodbad, og flere har allerede givet op, siger Dennis Grubbeholm til BT.
Endnu har regeringen ikke meldt klart ud om sagen. Men i et af oppositionspartierne - Dansk Folkeparti - er erhvervsordføreren klar til at se på en løsning.
- Vi kan enten udskyde fristen for momsbetaling igen eller yde et rentefrit lån fra staten. Vi vil gerne se på en lånemodel, hvor der så findes en fornuftig tilbagebetalingsmodel, siger Hans Kristian Skibby til partiets egen nyhedsside, Dit Overblik.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter