Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Tidligere Bestseller-boss har forladt køkkenkæde

Michael Oversø er stoppet som adm. direktør i Multiform efter en gensidig aftale. Foto: Multiform.




Tuesday den 5 November 2019 kl. 10:34

Efter godt tre år stopper direktøren for dansk køkkenkæde, som nu har planer om at sætte ekstra fart på væksten.

Køkkenkæden Multiform, der har 12 danske butikker, er gået på jagt efter en ny administrerende direktør, som kan afløse Michael Oversø.

Det skriver Mester Tidende og Wood Supply på baggrund af en pressemeddelelse fra Multiform.

Michael Oversø, der havde første arbejdsdag i august 2016, har allerede fratrådt sin stilling. Ifølge Multiform sker det efter en gensidig aftale.

Som en midlertidig løsning overtager Lars Bay-Smidt styringen. Han er topchef for Ballingslöv International Danmark, som ejer Multiform, og så har han, ligesom Michael Oversø, en fortid hos konkurrenten Nobia Denmark.

Tidligere har Michael Oversø i en årrække haft ledende stillinger i modekoncernen Bestseller - herunder som Brand Director for mærkerne Name It og Outfitters Nation.

Mere fart på væksten

Efter et år med flere investeringer i den tungere ende kunne Multiform alligevel bogføre et overskud på seks millioner kroner for 2018.

Resultatet er lidt mindre end sidste år, men ikke desto mindre er det tilfredsstillende, skrev den danske køkkenkoncern i en pressemeddelelse i maj.

- Det er acceptabelt taget i betragtning af, at 2018 har været kendetegnet ved investeringer i butikkerne, et nyt uddannelsescenter og fortsatte millioninvesteringer i produktionen, sagde den daværende administrerende direktør, Michael Oversø.

Ifølge Lars Bay-Smidt er det nu planen at sigte efter tocifrede vækstrater i de kommende år. Multiform har 26 butikker i Danmark, Sverige og Norge.

LÆS OGSÅ: Køkkenkoncern vokser og varsler flere butikker



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD