Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Synoptiks direktør stopper

Foto: detailfolk.dk



Monday den 24 October 2016 kl. 11:10 af: Lise Møller Schilder

Efter syv år i Synoptik stopper den administrerende direktør ved årets udgang.

Efter en succesfuld turnaround stopper Synoptiks administrerende direktør Claus Winberg. Det skriver Synoptik i en pressemeddelelse.

- Det sker efter en succesfuld turnaround for optikerkæden og i gensidig aftale med bestyrelsen, skriver Synoptik i pressemeddelelsen.

Hvad stoppet skyldes, melder pressemeddelelsen ikke noget om. Men ejerne af Synoptik skriver, at de har været tilfredse med den fremgang, som Claus Winberg har sikret.

- Synoptik-Fonden er meget tilfreds med den stærke forbedring af de forretningsmæssige resultater, siden Claus tiltrådte i 2009. Synoptik har været gennem en stor transformation de seneste år og arbejder på alle områder på et særdeles højt professionelt niveau, siger formanden for Synoptik-Fonden og næstformand for Synoptik A/S, Jørgen Kjergaard Madsen, i pressemeddelelsen.

- På bestyrelsens vegne vil jeg gerne takke Claus for hans stærke lederskab og store indsats, fortsætter han.

Pæne ord fra direktøren

Claus Winberg har siddet på posten i syv år, og han fratræder som administrerende direktør for virksomheden ved udgangen af 2016. 

- Bestyrelsen og jeg mener, at det nu er det rette tidspunkt at få nye øjne på virksomheden. Jeg er glad for, at missionen er opfyldt, og er stolt af, at vi i Danmark har mere end 600 kompetente Synoptikere, som hver dag leverer en synlig forskel til fordel for vores kunder og forretning, siger han og fortsætter:

- Vi er lykkedes med at øge både omsætning og indtjening markant. Det er sket ved at sætte kunden i centrum af virksomheden og fokusere på en kombination af høj kvalitet til rimelige priser, høj faglig kompetence og troværdig rådgivning samt en excellent kundeservice.

Synoptik har 102 butikker i Danmark og i alt 365 butikker i Skandinavien og er ejet af GrandVision og Synoptik-Fonden.

LÆS OGSÅ: Profil Optik fyrer topchef
 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD