Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Swipp laver aftale med vigtig detailkæde

Foto: 7-Eleven



Tuesday den 24 November 2015 kl. 09:19 af: Lise Møller Schilder

Swipp har på mange måder været Mobilepays lillebror. Men nu har Swipp lavet en aftale med en stor amerikansk kæde.  

Kunder, der lige skal have en croissant eller et kyllingspyd med på vejen fra en af landets 190 7-Eleven butikkker, kan nu betale for varerne med mobilen. 7-Eleven har nemlig indgået en aftale med mobilbetalingsappen Swipp. Det skriver Swipp i en pressemeddelelse.

- 7-Eleven er kendt for at gøre hverdagen lettere og mere bekvem, når vi er på farten, eller det skal gå hurtigt med hverdagsindkøb. Swipp passer perfekt ind i den ramme. De fleste af os har altid mobilen i lommen, klar til brug og klar til køb, siger administrerende direktør i Swipp, Martin F. Andersen, i pressemeddelelsen.

Koncept passer til 7-Eleven

Hos Reitan Convenience, som ejer 7-Eleven i Danmark, er man også glade for aftalen med Swipp.

- Vi arbejder hele tiden på at tilbyde vores kunder den bedste service – og i dag indebærer det naturligvis også betaling med mobilen. Valget af Swipp var nemt, da fordelene er mange, siger CIO hos Reitan Convenience i Danmark, Søren Birkstrøm, i pressemeddelelsen.

- Vi kan eksempelvis benytte vores eksisterende udstyr i vores butikker uden at skulle investere i ekstra tilbehør, og generelt er omkostningsstrukturen fornuftig, fortsætter han.

Swipp satser på erhvervskunder

Swipp har haft en strategi om at satse på erhvervskunder, og har i dag rundet mere end 13.000 erhvervskunder i Danmark. 

Mobilbetalingsappen er stiftet i samarbejde mellem Nordea Bank Danmark, Nykredit Bank, Sydbank, Jyske Bank, Arbejdernes Landsbank, Spar Nord Bank og Medlemmerne af Lokale Pengeinstitutter.

Swipps største konkurrent er betalingsappen Mobilepay, der er udviklet af Danske Bank. Mobilepay har tidligere i år meldt ud, at appen har 2,3 millioner aktive mobilbetalere tilknyttet.

Appen forsøger også at tiltrække erhvervskunder. Blandt andet tilbyder Mobilepay, at kunder som handler i butikker, der har appen tilknyttet, automatisk opsparer bonuskroner, hvergang de handler i en butik og bruger Mobilepay.

LÆS OGSÅ: Mobilepay slår igen alle rekorder 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD