Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Succesfuld netbutik rykker ind i stort domicil

Foto: Mathilde Mackowski og Tonny Andersen




Thursday den 16 August 2018 kl. 10:13 af: Kristian Holgersen

Makkerparret bag kendt netbutik fejrer ti års jubilæum med en trecifret millionomsætning og et helt nyt domicil ved Aarhus.

Mathilde Mackowski og Tonny Andersen var egentlig kærester, da de sammen startede den erotiske netbutik Sinful for 10 år siden. Nu danner de udelukkende par professionelt.

Det er ikke det eneste, som har ændret sig. I de første år hørte netbutikken hjemme i en lille toværelses lejlighed, men nu er parret - og de 80 medarbejdere - flyttet ind i et domicil på 4.000 m2 i Højbjerg ved Aarhus.

Det skriver Sinful i en pressemeddelelse i forbinde med deres ti års jubilæum.

- Vi har fået blod på tanden, og den slags forpligter. Der følger både store forventninger og stort ansvar med, når man udvider forretningen, siger Tonny Andersen og fortsætter:

- På Søren Nymarks Vej (hvor domicilet ligger, red.) har vi de optimale rammer for yderligere vækst, og det er herfra, vi hver eneste dag vil kæmpe for at give vores kunder endnu bedre oplevelser og for at gøre Sinful til en endnu vildere arbejdsplads at være en del af.

Er de største

Sinful er branchens største forhandler af sexlegetøj i Skandinavien med eksport til kunder i både Sverige, Norge og Finland.

I 2017 lå omsætningen på over 100 millioner kroner, mens overskuddet lød på 5,8 millioner. Godt 55 procent af Sinfuls omsætning kommer fra udenlandske kunder - og her fortsætter virksomheden med at ekspandere.

Tidligere på året lancerede Sinful en europæisk netbutik og åbnede dermed op for salg og levering til kunder i næsten hele Europa. Den 1. maj tog virksomheden det helt store spring og gik ind på kinesiske marked.

Godt makkerpar

Sex sælger. Det ved alle.

Men at Sinful endte med at skovle millioner ind skyldes i høj grad ihærdigt arbejde og godt makkerskab, hvis man spørger Mathilde Mackowski og Tonny Andersen.

- Vi er også helt vildt forskellige, og det er det, der gør os så gode til at drive forretning sammen. Vi supplerer hinanden sindssygt godt, siger Mathilde Mackowski.

- Tonny er strategen og talknuseren, jeg er visionær og eventyrlysten. Vi prioriterer og arbejder forskelligt, men har stor respekt og forståelse for hinandens måde at gøre tingene på.

Sinfuld har vundet to E-handelspriser og tre Gazelle-statuetter.

LÆS OGSÅ: Erotisk netbutik: International satsning kommer godt fra start



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD