Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Succesfuld burgerkæde vil slå konkurrenterne via bæredygtighed

Administrerende direktør Daniel Knuttel vil gøre burgerkæden Cock's & Cows bæredygtig og dermed differentiere sig fra konkurrenterne.
Foto: PR-foto



Tuesday den 6 June 2017 kl. 09:45 af: Dennis Clausager

En firedobbelt prisvindende burgerkæde, er fuld gang med at omlægge hele produktionen til økologi. Det giver mening både etisk og på bundlinjen, lyder det fra kæden.

Siden 2010 har københavnske Cock’s & Cows åbnet fem gourmetburger-restauranter og kæden har fire gange vundet AOKs ”Byens Bedste Burger” pris. Men kæden mener, at der skal mere til for at vinde burgerkrigen over konkurrenterne, og er nu i fuld gang med en stor satsning på økologi. Det skriver Cock’s & Cows i en pressemeddelelse.

Ingen stigning i priser

Allerede tilbage i 2015 tog Cock’s & Cows en beslutning om, at vende deres veletablerede virksomhed på hovedet ved at gøre den bæredygtig. Ejerne var overbeviste om, at investeringen var nødvendig og afgørende for, at Cock’s & Cows skulle forblive blandt de vigtigste spillere på den københavnske burgerscene mange år endnu.

- Økologi giver mening både etisk og på bundlinjen. Vi er lige åbnet på Prags Boulevard, og vi forventer at åbne yderligere tre restauranter inden udgangen af 2018, men skal vi stadig være blandt de bedste om 10 år, kræver det, at vi investerer langsigtet. Samtidig må det ikke koste vores gæster en krone, at vi omlægger produktionen til økologi. Det er en svær balance, men vi er sikre på, at det er med til at fremtidssikre vores virksomhed, siger Daniel Knuttel, CEO i Cock’s & Cows.

Langsigtet bæredygtig strategi

Cock’s & Cows er tæt på at være i mål med deres 100% økologiske omlægning, men de mangler blandt andet kødet. Oksekødet er på nuværende tidspunkt frilandskød fra fire specifikke gårde i Himmerland, som er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. Men for Cock’s & Cows handler det ikke om at overgå til økologi hurtigst muligt. Det tog dem fx et år at finde den helt rigtige type af økologiske kartofler til deres pommes frites, fordi vand- og sukkerindholdet i økologiske kartofler gør det sværere at give dem sprødhed.

- Vi vil ikke gå på kompromis med smag og kvalitet i omlægningen. Vi kunne sagtens have fået økologisk kød i vores burgere for længe siden, men det handler ikke om, hvor hurtigt vi kan omlægge til økologi, men hvordan vi kan gøre det smartest. Vi er ved at indgå en aftale med en økologisk landmand, som skal sikre, at al vores økologiske kød kommer fra den samme danske gård. Så ved vi, at dyrene er blevet behandlet godt, og at kvaliteten og smagen er den samme hver gang. Det giver mening i forhold til vores bæredygtige strategi, understreger Daniel Knuttel.

Cock’s & Cows har i dag frem restauranter i København, og er igen i år nomineret i kategorien ”Byens Bedste Burger”, som de har vundet fire gange tidligere.

LÆS OGSÅ: Svensk burgerkæde introducerer byg-selv-koncept



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD