Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Stærk profil fra spejderbevægelsen får ung topstilling i Coop

Tobias Simonsen er valgt som ungeminister i Coop. Foto: PR.




Friday den 1 April 2022 kl. 10:04 af: Kristian Holgersen

Den første ungeminister i Coop har både været spejder og tunesisk mester i crossfit.

En valgkamp om at blive Coops første ungeminister er netop afgjort.

29-årige Tobias Simonsen endte med at få flest stemmer i den direkte duel mod Nicolaj Laue Juhl, som var den anden kandidat til posten.

Ungeministeren skal blandt andet etablere og drive Coops første Ungeråd bestående af unge medarbejdere fra koncernen.

- Først og fremmest vil jeg ønske Tobias stort tillykke med stillingen som Ungeminister, men også takke Nicolaj for hans engagement i en valgkamp, hvor begge kandidater virkelig har gjort det godt, siger HR-direktør i Coop, Lotte Hjortlund Andersen.

- Nu har medarbejderne i Coop stemt, og jeg ser frem til samarbejdet med Tobias, hvor vi skal sikre, at de unge i Coop får en stemme og bliver hørt, siger hun.

De unge skal høres

Tobias Simonsen kommer fra en stilling som udviklingskonsulent i D-LEG og Virke, og han er desuden næstformand i KFUM Spejderne. Tidligere har Tobias Simonsen også været træner på Politikens kritikerskole, hvor man uddanner unge til at deltage i den offentlige debat.

Og så er han tunesisk mester i crossfit, skriver Coop. Selvom vi skriver den 1. april, så skulle den være god nok. Tobias Simonsen har i hvert fald arbejdet i Tunis.

- Jeg kan slet ikke få armene ned. Tænk at unge ansatte i Coop har givet mig tilliden til at blive deres Ungeminister, det er jeg så glad for, siger Tobias Simonsen.

- Nu skal vi sammen i gang med at skabe et Ungeråd og lave nogle gode kanaler, hvor man som ung kan blive hørt. Jeg glæder mig til at lytte og finde ud af, hvad der er vigtigt for Coops unge, og hvordan vi sammen kan skabe forandringer. Min mail, og hvad man ellers kommer til at kunne kontakte mig på, vil altid være åben, siger han.

LÆS OGSÅ: Tidligere kædedirektør i Coop rykker videre til konkurrenten 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD