Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Interflora har fundet en ny direktør med tunge poster i bagagen

Foto: Interflora



Friday den 25 March 2022 kl. 10:08 af: Kristian Holgersen

Den landsdækkende blomsterkæde sætter navn på sin nye adm. direktør, som har haft ledende stillinger hos landets helt store virksomheder.

I november 2021 valgte Søren Flemming Larsen at sige tak for denne gang og forlade posten som adm. direktør for Interflora efter næsten otte år.

Nogle måneder senere er en efterfølger endelig kommet på plads. Ifølge et opslag på LinkedIn er Kirsten Ægidius startet som adm. direktør for den landsdækkende blomsterkæde.

Kirsten Ægidius kommer direkte fra en stilling som adm. direktør for Mate Bike International. Tidligere har hendes efterhånden lange karriere budt på ledende stillinger hos store virksomheder som Unilever, Coca-Cola Nordics og Carlsberg.

Branchemediet Dansk Markedsføring skriver, at Kirsten Ægidius især har haft fokus på marketing, og hun bliver i den forbindelse kaldt for en “stjerne-CMO.”

- Jeg er glad for at kunne fortælle, at jeg startede i en ny stilling i februar som adm. direktør hos Interflora Denmark, og det er en fantastisk virksomhed at være i: Dygtige blomsterhandlere, der laver smukke buketter, og et godt team, der leder en effektiv e-handelsvirksomhed og et godt brand, skriver Kirsten Ægidius på LinkedIn.

Samarbejde med floristerne

Den nye direktør fremhæver sine vigtigste opgaver i en kommentar til Dansk Markedsføring:

- At videreudvikle det gode samarbejde, vi har med floristerne, at videreudvikle vores e-commerce-forretning. Og selvfølgelig at sikre, at vores brand fortsætter med at stå lige så skarpt over for de forskellige målgrupper, som det gør i dag, siger Kirsten Ægidius.

I månederne inden forgængeren - Søren Flemming Larsen - stoppede som adm. direktør, var frafaldet hos Interflora større end sædvanligt. En række florister forlod kæden, fordi de var utilfredse med den måde, samarbejdet foregik på.

Interflora er en frivillig kæde bestående af omkring 260 danske butikker. Det er færre end ved salget til den franske Interflora-koncern i 2018, hvor kæden bestod af godt 300 butikker.

LÆS OGSÅ: Direktøren for Interflora stopper efter næsten otte år



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD